Saga og heilsußhrif kaffis

Kaffi er einn vinsŠlasti drykkur Ý heimi og lÝklega mest nota­a ÷rvandi efni Ý heimi. Ůa­ ver­ur alltaf a­ eiga kaffi ■egar gesti ber a­ gar­i og teljast ■eir fullor­nu einstaklingar frekar äsÚrlunda­irô sem drekka ekki kaffi og hafa aldrei gert.

Kaffidrykkurinn ß sÚr nokku­ langa s÷gu og tali­ er a­ kaffineysla sÚ upprunin ß hßslÚttum AfrÝku ß nÝundu ÷ld, ■ar sem Ý dag er E■ݡpÝa. Frß E■ݡpÝu barst kaffi­ svo til Yemen ■ar sem fyrstu skriflegu heimildirnar um kaffineyslu eru frß 15.÷ld. ═ upphafi var kaffidrykkjan b÷nnu­ en ■a­ bann fÚll fljˇtt ni­ur ■vÝ kaffi­ var­ hluti tr˙arathafna Ý hinum Ýslamska heimi, kaffi­ var miki­ nota­ til ■ess a­ menn gŠtu haldi­ sÚr vakandi vi­ langt bŠnahald.
Frß Mi­-Austurl÷ndum barst svo kaffi­ til ═talÝu ßri­ 1600. Prestar ß ═talÝu vildu banna ■ennan drykk sem ■eim ■ˇtti dj÷fullegur ˙tlits og brag­lega. En Clement VIII pßfi var ß ÷­ru mßli ■vÝ honum ■ˇtti kaffi­ brag­ast svo vel a­ hann lag­i gu­lega blessun yfir kaffi­ og haf­i ■a­ ■ar me­ af Skrattanum.
Eftir ■etta nß­i kaffidrykkjan miklum vinsŠldum Ý Evrˇpu og um hinn VestrŠna heim og kaffih˙s spruttu upp eins og gork˙lur um alla helstu ■Úttbřlissta­i og voru ■au or­in um 3000 talsins Ý lok 17.aldar ß Englandi.

RŠktunin ß kaffipl÷ntunni var Ý fyrstu algerlega ß hendi rŠktenda Ý Mi­-Austurl÷ndun en eftir a­ vinsŠldir kaffisins jukust svo grÝ­arlega fˇr framlei­slan a­ dreifa sÚr ß fleiri heimssvŠ­i. Kaffi var­ mj÷g ver­mŠt verslunarvara og Hollendingar fˇru a­ rŠkta kaffi ß eyjunni J÷vu Ý IndˇnesÝu og ß Malbar ß Indlandi ß seinni hluta sautjßndu aldar.
┴ri­ 1714 gaf borgarstjˇri Amsterdam Frakklandskonugni kaffipl÷ntu Ý vinßttuheimsˇkn. Li­foringi ˙r franska sjˇhernum komst yfir grŠ­linga af ■essi pl÷ntu og sigldi me­ hana til Martinique Ý KarabÝska hafinu. Ůessi grŠ­lingur ˇx og dafna­i ■ar svo mj÷g a­ n˙ Ý dag er allt kaffi sem rŠkta­ er Ý BraslÝu og KˇlombÝu komi­ af ■essu stolna grŠ­lingi sem ˇx upp Ý Martinigue. Allir ■ekkja s÷guna sÝ­an ■ß og er BrasilÝa helsta kaffirŠktunarland Ý heiminum og kaffi­ er or­in jafn mikil hluti af lÝfi fˇlks ß Vesturl÷ndum og ■a­ a­ bursta tennurnar.

Tali­ er a­ kaffi hafi borist til ═slands um mi­ja 18.÷ld og barst ■a­ frß Danm÷rku eins og margt ß ■essum tÝma. Kaffi ß ═slandi var fyrst bara yfirsÚttardrykkur. Ůa­ var ekki fyrr en um mi­ja 19.÷ld a­ kaffidrykkjan var or­in nokku­ almenn en ■ˇ var kaffi­ dřr muna­arvara. Kaffi­ var drukki­ ß tillid÷gum og margir bŠttu řmsu Ý kaffi­ til a­ spara baunirnar, mest var nota­ af kaffibŠti Ý kaffi­. KaffibŠtirinn var ˙r sÝkorÝurˇt og var blanda­ saman vi­ mala­ kaffi.
┴ri­ 1760 var ßrlega kaffineysla ═slendinga um 20 kg en var ßri­ 2014 um 2000 tonn e­a r˙mlega 6 kg af kaffi ß hvern ═slending ßrlega. Vi­ ═slendingar erum lÝklega me­ einum mestu kaffidrykkju■jˇ­um Ý heimi ■vÝ me­al neyslan Ý heiminum er um 1,3 kg ß mann.

Kaffi­ hefur řmis ßhrif ß lÝkama okkar til hins betra og einnig til hins verra og hÚr eru helstu kostir og gallar kaffis.

Kostir kaffis:

  • Kaffi getur auki­ afk÷st og ßrverkni me­ ■vÝ a­ auka adrenalÝn Ý blˇ­i.
  • Tali­ er a­ kaffi geti stu­la­ a­ grenningu me­ ■vÝ a­ brenna fitu, stu­la a­ jafnari blˇ­sykri og minnka äcravingô Ý sykur og sŠtindi.
  • Kaffi minnkar lÝkur ß ˇtÝmabŠrum dau­a. Rannsˇknir vir­ast sřna a­ ■eir sem drekka kaffi lifa lengur en ■eir sem drekka ekki kaffi.
  • Kaffi getur minnka­ lÝkur ß ■vi­ a­ fß krabbamein eins og t.d. h˙­- og bl÷­ruhßlskirtilskrabbamein.
  • Hˇflega kaffidrykkja (2-4 bollar ß dag) minnkar lÝkur ß heilablˇ­falli.
  • Kaffi minnkar lÝkur ß ■vÝ a­ fß Parkinsons sj˙kdˇminn, Alzheimers og heilabilun.
  • Kaffi inniheldur miki­ af andoxunarefnum og er ■vÝ gott fyrir frumur lÝkamans. Kaffikorgurinn er mj÷g nŠringarrÝkur og mß lesa grein um ■a­ hÚr ß sÝ­unni.
  • Kaffi hefur ßhrif ß skap okkar og ÷rvar mi­taugakerfi­ og eykur virkni taugabo­efnanna serˇtˇnins, dˇpamÝns og noradrenalÝns.


Ůa­ er lÝka hin hli­in ß peningnum og kaffi hefur sÝna ˇkosti lÝka:

Ofneysla kaffis getur veri­ banvŠn. Tali­ er a­ 10 g af koffÝni sÚ bannvŠnn skammtur fyrir fullor­inn einstakling, ■a­ eru 100 mg af koffÝni Ý hef­bundnum kaffibolla og ■yrfti ■vÝ um 100 bolla til a­ nß ■essu magni (25 L). Ůa­ er enginn fullor­inn einstaklingur a­ nß ■essari neyslu en ■a­ er eru dŠmi um a­ unglingar hafi fengi­ koffÝneitrun og jafnvel lßtist af neyslu orkuskota og orkudrykkja me­ mj÷g miklu koffÝnmagni.
Kaffi getur valdi­ svefnleysi, stressi og eir­arleysi. HÚr er ■a­ koffÝni­ sem veldur ■essu og ■ß sÚrstaklega hjß einstaklingum sem eru vi­kvŠmir fyrir koffÝnÝnu, ■vÝ mikilvŠgt a­ ■eir takmarki neysluna e­a sleppi kaffnu. HŠfileg koffÝnneysla ß dag eru um 400 mg sem eru um 4 bollar ß dag og er ■a­ ßgŠtis vi­mi­ fyrir flesta og einnig a­ sleppa ■vÝ a­ drekka kaffi eftir kl.16:00 ef ■˙ ■jßist af svefnleysi.
Kaffi er ˇŠskilegt fyrir barnshafndi konur og Štti a­ mi­a vi­ einn bolla ß dag ß me­g÷ngu fyrir ■Šr mŠ­ur sem voru miklir kaffisvelgir fyrir ˇlÚttuna. KoffÝn frßsogast yfir fylgjuna til fˇsturs og ■vÝ algj÷rlega gali­ a­ neyta mikils kaffis ß me­g÷ngu.
Kaffi getur stu­la­ a­ hŠkkun slŠma kˇlesterˇlsins (LDL). Kaffibaunir innihalda cafestol og kahweol sem hŠkka slŠma kˇlesterˇli­. En me­ ■vÝ a­ sÝja kaffi Ý hef­bundinn kaffivÚl me­ kaffipoka kemur a­ mestu Ý veg fyrir a­ cafestol og kahweol komist Ý kaffi­.
Ůa­ ver­ur lÝklega aldrei komist a­ ni­urst÷­u me­ ■a­ hvort kaffi sÚ hollt e­a ˇhollt en ■ˇ er hŠfileg kaffidrykkja (< 4 bollar ß dag) bara krydd Ý tilveruna fyrir fullor­na einstaklinga sem eru ekki ■unga­ir e­a ■ola koffÝni­ illa.
┴ Heilsustofnun NLF═ Ý Hverager­i er dvalargestum sem ■ar dvelja ekki bo­i­ upp ß kaffi og er ■a­ kaffibann frß ■eim tÝma sem Jˇnas Kristjßnsson lŠknir stofna­i Heilsustofnun. En Jˇnas var mikill andstŠ­ingur allra ■eirra efna sem m÷gulegu gŠtu valdi­ heilsuleysi landsmanna s.s koffÝns, nikˇtÝns og sykurs.
Dvalargestir Heilsustofnunar geta ■ˇ sjßlfir or­i­ sÚr ˙ti um kaffi og er äkaffistofaô ■ar sem ■eir dvalargestir sem kjˇsa kaffi­ leggja pening Ý kaffisjˇ­ og ■ar njˇta ■eir ■essa forbo­na drykkjar. LŠknir ß Heilsustofnun mŠla me­ ■vÝ fyrir mestu kaffisvelgina a­ ■eir fßi sÚr 1-2 kaffibolla a­ morgni til a­ koma Ý veg fyrir lei­inleg koffÝnfrßhv÷rf fyrstu daga dvalarinnar me­ hausverk og ■rˇttleysi.

┴ ═slandi er a­ ver­a smß vÝsir a­ kaffibaunarŠktun og hvet Úg ykkur lesendur a­ kynna ykkur pistil Gurrřjar gar­yrkjufrŠ­ings um kaffirŠktun hÚr ß landi og almennan frˇ­leik hennar um kaffipl÷tuna og vinnslu ß kaffibaunum.

Geir Gunnar Mark˙sson er ritstjˇri heimasÝ­u NLF═. Hann er me­ BS prˇf Ý matvŠlafrŠ­i og MS prˇf Ý nŠringarfrŠ­i. Geir er Kˇpavogsb˙i, giftur, ß 3 dŠtur og einn hund. Hans ßhugamßl sn˙a a­ heilsu, nŠringu, hreyfingu og tˇnlist. Geir berst gegn alls kyns ÷fgum og hindurvÝsindum Ý nŠringar- og heilsufrŠ­um.

á

  • Alvogen


Athugasemdir

SvŠ­i

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg ß Facebook
  • Mobile ˙tgßfa af heilsutorg.com
  • VeftrÚ