Hvaa hrif hefur skkulai lkamann?

skkulai er alltaf freistandi
skkulai er alltaf freistandi

Vi elskum skkulai, a er sanna ml. En hva gerir skkulai okkar lkama?

Skkulai er gert r kakbaunum sem vaxa frpokum kaktrnu,Theobroma cacao, en grska ori theobroma m tleggja sem fa guanna. Skkulai hefur veri til sundir ra, en ur fyrr var ess einkum neytt fljtandi formi skkulaidrykkjar. a var ekki fyrr en um mija ntjndu ld, egar tkst a vinna kaksmjr r kakbaunum, a fari var a framleia skkulai fstu formi, eins og vi ekkjum a dag. Kaksmjr er eitt mikilvgasta innihaldsefni skkulais, auk malara kakbauna, sykurs og bragefna, en ljst skkulai er einnig nota mjlkurduft, og er slkt skkulai nefnt mjlkurskkulai ea rjmaskkulai.

Fyrstu hrif skkulaineyslu eru au a meltingarfrin brjta efnasambnd skkulainu niur frsoganlegar einingar sem eru san frsogaar frumum smarma til flutnings blrs. etta m kalla hefbundin hrif funeyslu lkamann, hann byrjar alltaf a melta funa og frsoga r henni nringarefni og nnur efni.

Skkulai er mjg orkurkt og yfir 30% af innihaldi ess er fita. Rmlega helmingur af fitunni skkulai er mettu, en rannsknir hafa snt fram tengsl neyslu mettarar fitu vi hjarta- og asjkdma og ess vegna m lykta a hfleg skkulaineysla s varasm. Meal eiginleika fitunnar skkulai (sem kemur a miklu leyti fr kaksmjri) er a brslumark hennar liggur rtt undir venjulegum lkamshita. Skkulai helst ess vegna fstu formi vi stofuhita, en brnar munni. essum eiginleika hefur veri eigna a tluveru leyti hin gmstu og alaandi hrif skkulais, samt stu bragi fr sykri, sem er 40-50% af innihaldi skkulais. etta mikla sykurinnihald sinn tt hve orkutt skkulai er, kostna nringarttleika, auk ess a eiga tt myndun tannskemmda.

rtt fyrir etta inniheldur skkulai mis vtamn og steinefni. Dkkt skkulai er gtis uppspretta jrns, magnesums og kopars og inniheldur einnig eitthva af B-vtamnum. ljst skkulai btast svo au nringarefni sem mjlk er rk af, svo sem kalk og meira af B-vtamnum, en a rrist hins vegar af jrni, ar sem mjlk er llegur jrngjafi.

Auk ekktra nringarefna inniheldur skkulai htt 300 nnur efnasambnd, sem eiga flest uppruna sinn kakbauninni og hafa margs konar virkni og hrif, sem eru einungis a litlu leyti ekkt dag. Meal essara efna m nefnakoffnogebrmn(e. theobromine), sem tilheyra bi flokkimetlxanna(e. methylxanthines). Koffn er vel ekkt rvandi efni, meal annars r kaffi, sem rvar taugakerfi og dregur r hrifum reytu, en magn ess skkulai getur veri umtalsvert. etta srstaklega vi um dkkt skkulai, en koffni rtur a rekja til kakplntunnar. ebrmn er skylt koffni og hefur einnig hrif til rvunar, en a rvar vva og vkkun a. Sagan segir a Astekar til forna hafi nota etta efni sem nokkurs konar nttrulega tgfu af stinningarlyfinu Viagra.

Skkulai inniheldur fleiri efni sem hafa hrif lkamann, eins og starlyfitryptfan, en a er amnsra sem er notu framleislu taugaboefninusertnn, en hum styrk getur a kalla fram gleitilfinningu og jafnvel ofsaglei. Anna efni skkulai,fenletlamn, getur rva gleistvar heilanum og auki tilfinningar bor vi alun og kynferislega spennu. a ber a hafa huga a mrg nnur matvli innihalda essi efni og au eru aeins litlu magni skkulai. Vsindamenn telja v lklegt a skkulaineysla framkalli essi hrif sem nefnd eru hr a ofan.

Meal annarra athyglisverra efna skkulai eranandam, en a er taugaboefni sem hefur hrif smu heilastvar og virka efni kannabisplntunni. etta efni er einnig litlum styrk skkulai og neysla ess yrfti a vera nokkur klgrmm dag til a hafa hrif elilegan styrk anandams heila. mti kemur a skkulai inniheldur tv nnur efnasambnd sem virast hgja niurbroti anandams, og essi efni gtu hugsanlega framlengt hrif anandams heilanum.

a sem hins vegar hefur vaki mesta umru um skkulai og mgulega hollustu ess erufjlfenlar. etta er fjlbreyttur hpur efna, sem er va til staar jurtarkinu og fst v fyrst og fremst r vxtum og grnmeti, en einnig r rum afurum, eins og til dmis rauvni og einmitt kakbaunum. Heilsusamlega eiginleika fenlsambanda m meal annars rekja til andoxunareiginleika eirra, og annig geta au meal annars haft hjartaverndandi hrif, fugt vi mettuu fituna skkulai. Tluvert magn fenlsambanda er a finna skkulai, meira dekkra skkulai ar sem kakmassinn er meiri og mest er stu kaki. Reyndar er a svo a dkkt skkulai inniheldur meira af fenlu m en rauvn og annig mtti fra rk fyrir v a rleggja flki a bora dlti dkkt skkulai rtt eins og sumir rleggja hflega rauvnsdrykkju.

Eins og sj m a upptalningunni hr a ofan, er skkulai a finna fjldann allan af efnasambndum sem geta haft margvsleg hrif lkamann, allt fr hinum hjartavnu fenlum til starlyfsins tryptfans og stinningarlyfsins ebrmns. Hins vegar m ekki gleyma a skkulai er mjg orkurkt og inniheldur miki af mettari fitu. 100 grmmum (sem jafngildir einni skkulaipltu) eru yfir 500 hitaeiningar (kcal), sem samsvarar rmlega af daglegri orkuneyslu kvenna sustu landsknnun. Jkvtt orkujafnvgi, a er egar orkuneysla er umfram orkurf, getur til lengri tma liti leitt til yngdaraukningar og offitu.

v er mikilvgt a neyta orku- og fiturkra matvla bor vi skkulai hfi, en er engin sta til a neita sr alveg um essa gmstu fu guanna.

Grein fengin af Doktor.is


Athugasemdir

Svi

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg  Facebook
  • RSS af heilsutorg
  • Mobile tgfa af heilsutorg.com
  • Veftr