Vefjagigt - Ýtarlega fari­ yfir einkenni, greiningu, lyf og fleira

═tarlega fari­ yfir einkenni vefjagigtar
═tarlega fari­ yfir einkenni vefjagigtar

Vefjagigt (e. fibromyalgia syndrome) er langvinnur sj˙kdˇmur e­a heilkenni
(e. syndrome) sem samanstendur af fj÷lm÷rgum einkennum frß hinum řmsu lÝffŠrakerfum. Helstu einkenni eru langvinnir og ˙tbreiddir verkir frß sto­kerfi, almennur stir­leiki, yfir■yrmandi ■reyta og svefntruflanir.

Ínnur algeng einkenni eru ˇrˇlegur ristill, ofurnŠm ■vagbla­ra, fˇtapirringur, kuldanŠmi, dau­ir fingur (e. Raynaud┤s phenomenon), dofi Ý ˙tlimum, bj˙gur, kraftminnkun, ˙thaldsleysi, minnisleysi, einbeitingarskortur og depur­.

Vefjagigtin getur ■rˇast ß l÷ngum tÝma og vi­komandi gerir sÚr litla grein fyrir Ý fyrstu a­ eitthva­ ˇe­lilegt sÚ Ý gangi. Verkir sem hlaupa til dag frß degi, stir­leiki og yfir■yrmandi ■reyta af og til eru oft byrjunareinkennin. Einkennin eru ekki vi­varandi Ý fyrstu, koma og fara, nř einkenni bŠtast vi­. Smßm saman vindur sj˙kdˇmurinn upp ß sig ■ar til einkenni hverfa ekki langtÝmum saman. Einkennin eru mj÷g mismunandi milli einstaklinga, bŠ­i af fj÷lda og hversu slŠm ■au eru.

Vefjagigt getur veri­ mildur sj˙kdˇmur ■ar sem vi­komandi heldur nŠr fullri fŠrni og vinnugetu, ■rßtt fyrir verki og ■reytu, en hann getur lÝka veri­ mj÷g illvÝgur og rŠnt einstaklinginn allri orku ■annig a­ hann er vart fŠr um anna­ en a­ sofa og matast. Oftar rŠnir vefjagigtin a­eins hluta af fŠrni til vinnu og athafna daglegs lÝfs. Ůar sem ekki sjßst nein ummerki um sj˙kdˇminn, hvorki ß sj˙klingnum, nÚ Ý almennum lŠknisrannsˇknum ■ß hafa ■essir einstaklingar oft ß tÝ­um mŠtt litlum skilningi heilbrig­isstarfsfˇlks, a­standenda, vina e­a vinnuveitenda. Enn ■ann dag Ý dag telja sumir a­ vefjagigt sÚ Ý raun ekkert anna­ en verkjavandamßl sem geti talist e­lilegur hluti af lÝfinu og enn a­rir telja a­ um sÚ a­ rŠ­a ôruslaf÷tu greininguö ■a­ er a­ allt sÚ kalla­ vefjagigt sem ekki er hŠgt a­ greina sem a­ra ôalmennilega sj˙kdˇmaö.

┴ undanf÷rnum ßrum hafa veri­ ger­ar fj÷lmargar rannsˇknir ß vefjagigt sem hafa leitt Ý ljˇs a­ truflun er Ý starfssemi margra lÝffŠrakerfa hjß fˇlki me­ vefjagigt m.a. Ý tauga-hormˇna kerfi lÝkamans ( e. neurohormonal abnormality), ˇsjßlfrß­a taugakerfinu ( e. autonomic nervous system dysfunction) og truflun er ß framlei­slu řmissa hormˇna ( e. reproductive hormone dysfunction).

Svefntruflanir sem eru eitt af h÷fu­einkennum vefjagigtar eru taldar orsaka■ßttur fyrir m÷rgum einkennum einkum ■reytu og sto­kerfisverkjum.

Algengi

Ni­urst÷­ur rannsˇkna ß algengi* (e. prevalence) vefjagigtar vÝ­a um ver÷ld eru mismunandi. Tali­ hefur veri­ a­ vefjagigt hrjßi 2 ľ 13 % fˇlks ß hverjum tÝma (1-5). LÝklega er ■a­ of hß tala ■vÝ yfirlitsgrein frß 2006 reiknar me­ a­ algengi vefjagigtar sÚ ß bilinu 0,66% ľ 4,4%, en h÷fundarnir sko­u­u 30 rannsˇknargreinar sem uppfylltu skilyr­i um greiningu ß vefjagigt Ý ■ř­i.

Vefjagigt finnst hjß bß­um kynjum, en er algengari hjß konum en k÷rlum og er hlutfalli­ a.m.k. 3 ľ 4 konur ß mˇti einum karli. Sj˙kdˇmurinn er ■ekktur Ý ÷llum aldurshˇpum og er algengastur hjß konum ß mi­jum aldri, en b÷rn, unglingar og aldra­ir geta lÝka fengi­ vefjagigt. Fßar og ˇfullnŠgjandi rannsˇknir eru til um algengi vefjagigtar me­al barna og unglinga.

Vefjagigt greinist Ý ÷llum ■jˇ­fÚlagshˇpum, en er ■ˇ algengari me­al fßtŠkra ■jˇ­fÚlagshˇpa, innflytjenda og ■eirra sem eru illa staddir fÚlagslega. Vefjagigt er m.a. nokku­ algeng me­al Amish fˇlks e­a hjß um 7% fullor­inna . Ůetta er forvitnileg ni­ursta­a ■ar sem vefjagigt hefur af sumum veri­ tengd vi­ n˙tÝma lÝfstÝl, streitu og ßlagi sem Amish fˇlk snei­ir hjß.

Ein rannsˇkn hefur veri­ ger­ til a­ meta algengi vefjagigtar og langvinnra ˙tbreiddra verkja ß ═slandi (9). Ni­ursta­a ■eirrar rannsˇknar bendir til a­ algengi vefjagigtar sÚ mj÷g hßtt hÚr ß landi e­a 9,8% hjß konum og 1,3% hjß k÷rlum. Algengi langvinnra ˙tbreiddra verkja reyndist vera 26,9% hjß konum og 12,9% hjß k÷rlum. Heildarsv÷run rannsˇknarinnar var einungis 53,4% sem takmarkar ßlyktunarhŠfni ß ni­urst÷­um rannsˇknarinnar. SamkvŠmt ■essum rannsˇknarni­urst÷­um ■ß gŠtu yfir 20 ■˙sund einstaklingar, ß aldrinum 18-79 ßra, veri­ haldnir vefjagigt hÚr ß landi.

*Algengi (e. prevalence) sj˙kdˇma segir til um hversu margir einstaklingar eru haldnir sj˙kdˇmi ß hverjum tÝmapunkti, en tÝ­ni (e. incidence) sj˙kdˇmstilfella segir til um hversu margir einstaklingar eru greindir me­ sj˙kdˇminn ßr hvert.

Greining

Ekki er hŠgt a­ greina e­a sta­festa a­ um vefjagigtarheilkenni­ sÚ a­ rŠ­a me­ hef­bundnum blˇ­rannsˇknum. ═ byrjun er ■ˇ nau­synlegt a­ gera řmsar rannsˇknir til a­ ˙tiloka a­ra sj˙kdˇma sem hafa svipu­ einkenni og vefjagigt.

S˙ a­fer­ sem mest er notu­ til a­ sta­festa a­ um vefjagigt sÚ a­ rŠ­a er greiningara­fer­ sem fÚlag bandarÝskra gigtlŠkna gaf ˙t 1990 (the American College of Rhemotology), en s˙ greining byggir ß a­ sj˙klingur sÚ a­ ÷llum lÝkindum me­ vefjagigt ef hann hafi haft ˙tbreidda verki Ý minnst 3 mßnu­i og sÚ aumur Ý minnst 11 af ■eim 18 kvikupunktum sem lřst er hÚr fyrir ne­an.

A­fer­ til greiningar vefjagigtar:

Saga um ˙tbreidda verki ľ Skilgreining

Verkir eru taldir ˙tbreiddir ■egar eftirfarandi er uppfyllt:á

Verkir bŠ­i Ý hŠgri og vinstri lÝkamshluta, verkir bŠ­i ofan og ne­an mittis. A­ auki verkir tengdir hryggs˙lu ■.e. Ý hßlsi, framan ß brjˇsti, brjˇstbaki e­a mjˇbaki. Mjˇbaksverkir eru taldir til verkja ne­an mittis.á

Verkir vi­ ■reifingu ß 11 af 18 kvikupunktum ľ Skilgreining
Verkur, vi­ ■reifingu ver­ur a­ vera til sta­ar Ý a.m.k. 11 af eftirfarandi 18 kvikupunktum:

Occiput: Vi­ v÷­vafestur Ý hnakkarˇt
Ne­ri hluti hßls: Framanvert ß hßlsi beggja vegna ofan vi­ vi­bein vi­ 5.-7. hßlsli­
TrapezÝus: ┴ mi­jum efri hluta trapezÝus v÷­vansá
Supraspinatus: Ofan her­abla­a nŠr hryggs˙lu, beggja vegna
Anna­ rif: ┴ bringunni Ý hŠ­ vi­ anna­ rif , beggja vegnaá
┴ olnboga: Utanvert ß olnbogum ß bß­um handleggjum
Gluteal: Hli­lŠgt ß mj÷­mum, beggja vegna
Greater trochanter (mja­mahn˙ta): Aftanvert ß mja­mahn˙tum, beggja vegna
HnÚ: Innavert ß hnjßm Ý hŠ­ vi­ mi­ja hnÚskel

Fyrir utan a.m.k. 11 jßkvŠ­a kvikupunkta ■arf a­ vera saga um ˙tbreidda verki, vi­varandi ■reytu, stir­leika, svefntruflanir ■ar sem vi­komandi fŠr ekki nŠgilega nŠrandi svefn. Ůessi einkenni ver­a a­ hafa vara­ Ý a.m.k. 3 mßnu­i.

Ůessi greiningara­fer­ hefur veri­ gagnrřnd Ý m÷rgum nřlegum rannsˇknum, einkum hvort a­ ■reifing ß kvikupunktum sÚ nŠgilega ßbyggileg greiningara­fer­. Ůessi greiningara­fer­ er s˙ eina sem vi­ h÷fum Ý dag og er nokku­ ÷rugg ef vel er eftir henni fari­ og ˙tiloka­ er me­ hef­bundnum rannsˇknum a­ um annan sj˙kdˇm sÚ a­ rŠ­a.

Rannsˇknir

Greining vefjagigtar byggir fyrst og fremst ß s÷gu og sko­un, en ekki ß ni­urst÷­um hef­bundinna lŠknarannsˇkna. Blˇ­prufur, segulˇmun og fleiri rannsˇknir reynast Ý flestum tilvikum e­lilegar hjß fˇlki me­ vefjagigt og sÝ■reytu. En blˇ­rannsˇkn er nau­synleg til a­ ˙tiloka a­ra sj˙kdˇma.á

Svefnrannsˇkn er stundum ger­ til a­ greina hverskonar svefntruflun er um a­ rŠ­a.á
Margar rannsˇknir sta­festa řmsar truflanir ß lÝkamsstarfsemi vefjagigtarsj˙klinga m.a. starfsemi v÷­va og mi­taugakerfis, en ■Šr eru ekki ger­ar a­ ÷llu j÷fnu.

Orsakir vefjagigtar og sÝ■reytu

Margir ■Šttir eru taldir orsaka vefjagigt. Ekki er vita­ um neinn ßkve­inn orsaka■ßtt sem getur skřrt allar myndir vefjagigtar, en margar mismunandi kenningar eru ß lofti. Ůa­ sem er einkennandi fyrir vefjagigt er ofurnŠmi Ý lÝkamanum fyrir allskyns ßreitum sem tali­ er vera vegna truflunar Ý starfsemi mi­taugakerfisins.

LÝklega eru orsaka■Šttirnir margir og ■a­ vir­ist sem a­ margir ˇlÝkir ■Šttir geti hrint af sta­ ferli sem a­ lokum veldur vefjagigtarheilkenni. Sumir einstaklingar eru ˙tsettari fyrir vefjagigt. Hjß ■eim finnst kannski ekkert sÚrstakt sem kom sj˙kdˇmnum af sta­, me­an a­rir sj˙klingar hafa or­i­ fyrir meirihßttar lÝkamlegum og/e­a andlegum ßf÷llum og hjß enn ÷­rum eru kannski uppt÷kin einhver veirusřking e­a jafnvel matareitrun.á
Undir hlekkjunum hÚr til hli­ar er fari­ Ý nokkrar hugsanlega orsakir vefjagigtar.

Einkenni

Einkenni vefjagigtar eru fj÷lm÷rg, en auki­ verkjanŠmi og ■reyta eru ■au algengustu. Einstaklingsbundi­ er hversu m÷rg og hva­a einkenni hver hefur. HÚr fyrir ne­an er listi yfir einkenni sem geta fylgt vefjagigt. Ůessi einkenni geta veri­ fylgikvilli annarra sj˙kdˇma ■vÝ er mikilvŠgt a­ leita til lŠknis til a­ fß ˙r ■vÝ skori­ hvort a­ um vefjagigt sÚ a­ rŠ­a.

Ůekkt einkenni vefjagigtar eru m.a.:

Ľ ┌tbreiddir verkirá

Ľ Einkenni frß v÷­vum ľ v÷­vaverkir, ôtriggerpunktarö, v÷­vaslappleikiá

Ľ Morgunstir­leikiá

Ľ Li­verkir

Ľ Svefntruflanirá

Ľ Ůreytaá

Ľ Einkenni frß meltingarvegiá

Ľ Depur­/■unglyndi/kvÝ­iá

Ľ Einkenni frß hjarta- og Š­akerfiá

Ľ Einkenni frß ■vag- og kynfŠrumá

Ľ Minnisleysi/einbeitingarskorturá

Ľ Spennuh÷fu­verkur, mÝgren h÷fu­verkurá

Ľ Augn- og munn■urrkurá

Ľ Sjˇntruflanirá

Ľ Bj˙gur/■roti ß h÷ndum og fˇtumá

Ľ Fˇtaˇeir­/fˇtapirringurá

Ľ Raynauds phenomenon- kuldanŠmiá

Ľ Svimi, jafnvŠgisleysiá

Ľ Blˇ­sykursfall (e. hypoglycemia)

Me­fer­

Ůrßtt fyrir a­ ■ekkingu ß vefjagigt hafi fleygt miki­ fram ■ß er ekki til nein me­fer­ sem hefur ßhrif ß ÷ll einkenni hennar. VÝsindarannsˇknir benda til a­ me­fer­ sem felur Ý sÚr frŠ­slu, ■ßttt÷ku sj˙klinga, betri svefn og betra lÝkamsßstand gefi gˇ­an ßrangur. Einnig benda margar rannsˇknir til a­ sßlfrŠ­ime­fer­, einkum hugrŠn atferlisme­fer­ ( e. cognitive behavioral therapy) bŠti lÝ­an og ßstand vefjagigtarsj˙klinga.á

Til a­ sem bestur ßrangur nßist ■arf sj˙klingur a­ afla sÚr ■ekkingar ß sj˙kdˇmnum, finna me­fer­ara­ila sem hafa ■ekkingu ß vefjagigt og vera virkur Ý me­fer­inni. MikilvŠgt er a­ hver og einn finni sinn eigin lÝfstÝl sem a­ bŠtir lÝ­an og ßstand. Einstaklingsbundi­ er hva­a me­fer­ar er ■÷rf, en algengt er a& eth; nota lyfjame­fer­, sj˙kra■jßlfun, lÝkams■jßlfun, sßlfrŠ­ime­fer­, sl÷kun og streitustjˇrnun. HnykklŠkningar, osteopathy, i­ju■jßlfun, nudd, nßlastungur, verkjasprautur, breytt matarŠ­i og řmsar nßtt˙rulŠkningar geta einnig veri­ hluti af me­fer­.

Lyf

Lyfjame­fer­ Ý vefjagigt

Lyfjame­fer­ Ý vefjagigt er frekar skammt ß veg komin. Ekkert lyf hefur fengi­ opinbera skrßningu lyfjastofnana og ■ar me­ vi­urkenningu heilbrig­isyfirvalda ß gagnsemi Ý me­fer­ vefjagigtar. Nokkur lyf hafa ■ˇ sřnt umtalsver­a virkni og dregi­ ˙r řmsum einkennum vefjagigtar. Ůar mß nefna verkjalyf, lyf sem bŠta svefn og lyf sem draga ˙r kvÝ­a e­a depur­.

Ekkert lyf er Ý bo­i sem sj˙klingar me­ vefjagigt eru sjßlfkrafa settir ß vi­ greiningu, heldur ■arf a­ meta ■÷rf fyrir lyfjame­fer­ ˙t frß einkennum og vandamßlum hvers einstaklings.

Lyfjame­fer­ Ý vefjagigt : Me­alhˇfi­ er best

═ me­fer­ vefjagigtarsj˙klinga rekst ma­ur stundum ß ÷fgakennd vi­horf til lyfjame­fer­ar. Annars vegar eru sj˙klingar sem vilja kaupa sÚr lausnir ß vefjagigtarvandanum me­ t÷ku lyfja, hins vegar eru til sj˙klingar sem hafna alfari­ lyfjat÷ku vi­ vandamßlum sÝnum. A­ treysta ■vÝ a­ lyfjagj÷f leysi vefjagigtarvandann mun aldrei lei­a til verulegs bata. A­ tr˙a ■vÝ a­ ÷ll einkenni vefjagigtar sÚ hŠgt a­ leysa ßn lyfjagjafar getur vissulega stundum reynst rÚtt en ■a­ fer talsvert eftir e­li einkennanna og alvarleika. Sj˙klingar me­ sj˙klegan kvÝ­a, ■unglyndi e­a verulega svefnr÷skun ■urfa Ý velflestum tilfellum ß lyfjame­fer­ a­ halda, amk. tÝmabundi­.

Ţmis lyf sem verka ß taugakerfi­ hafa gefi­ besta raun Ý me­fer­ vefjagigtar. ┴ me­al ■essara lyfja eru svok÷llu­ ge­deyf­arlyf, flogaveikislyf og v÷­vaslakandi lyf. Ůessar nafngiftir lyfjaflokkanna sřna tilgreind en afm÷rku­ verkunarsvi­ ■eirra en segja ekkert til um ■a­ af hverju lyfin hjßlpa sumum vefjagigtarsj˙klingum. ═ grunninn verka lyfin yfirleitt Ý gegnum řmis taugabo­efni (s.s. serotˇnin, norepinefrÝn og substance P) en slÝk verkun getur haft ÷nnur vÝ­tŠk ßhrif umfram ßhrif ß depur­, flog e­a v÷­vasl÷kun.

Grein ■essi er birt me­ gˇ­f˙slegu leyfi Sigr˙nar Baldursdˇttur,áSj˙kra■jßlfari Bs, MT┤C, MPHáen h˙n birtist fyrst ßááwww.vefjagigt.is​.


Athugasemdir

SvŠ­i

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg ß Facebook
  • RSS af heilsutorg
  • Mobile ˙tgßfa af heilsutorg.com
  • VeftrÚ