9 bestu fŠ­utegundirnar til a­ lÚttast og bŠta heilsuna

Hollur matur og ■˙ ert Ý gˇ­um mßlum
Hollur matur og ■˙ ert Ý gˇ­um mßlum

Eitt af ■vÝ fyrsta sem kemur upp Ý umrŠ­unni vi­ heilbrig­isstarfsfˇlk ■egar hjarta­ ber ß gˇma er matarŠ­i­. ═ matarŠ­i eru vissulega margar lei­ir m÷gulegar en hÚr fer Kristjßn Mßr Gunnarsson bloggari ßáauthoritynutrition.comáyfir ■Šrá9 fŠ­utegundir sem hann telur a­ vi­ Šttum helst a­ bor­a til a­ lÚttast og bŠta heilsuna.á

Ůa­ skal ■ˇ teki­ fram a­ ■etta er ekki sÚrstaklega mi­a­ vi­ hjartafˇlk en Úg get ekki betur sÚ­ en ■essi listi smellpassi vi­ ■ann hˇp. Vil sÚrstaklega benda ß kaflan um mjˇlkurv÷rurnar, en gefum Kristjßni or­i­.

═ sÝ­ustu viku birtum vi­ grein um 7 ˇhollustu fŠ­utegundirnar, ■Šr sem ■˙ ßtt helst a­ for­ast.

N˙ skulum vi­ horfa Ý hina ßttinaů ß matinn sem ■˙áßttáa­ bor­a.

١ ■˙ takir ˇholla matinn af matse­linum, er samtáˇendanlega miki­áaf hollu og lj˙ffengu fŠ­i til a­ velja ˙r.

1. Kj÷t

Naut, lamb, svÝn, kj˙klingur og fj÷ldi annarra dřrategunda.

Menn eru alŠtur. Vi­ h÷fum bor­a­ bŠ­i dřr og pl÷ntur Ý hundru­ir ■˙sunda (ef ekki milljˇnir) ßra.

Ma­urinná■reifstáß bŠ­i dřrum og pl÷ntum.

═ dag er vandamßli­ a­ stundum er kj÷t ekki eins og ■a­ var. Ůa­ lÝtur ˙t eins og kj÷t, en oft kemur ■a­ frß skepnum sem voru aldar ß korni og sprauta­ar me­ hormˇnum og sřklalyfjum til a­ hra­a vexti ■eirra.

Ef kj÷ti­ er ekki af skepnum sem voru fylltar af lyfjum og gefi­ ˇnßtt˙rulegt fŠ­i, er ■a­ásÚrlega hollt.

Kj÷t af nautgripum sem ßtu gras og fengu a­ ganga frjßlsir, frjßlsum hŠnum, fjallal÷mbumů ■a­ er kj÷t eins og kj÷táßáa­ vera.

Ef vi­ t÷kum nautgripi sem dŠmi, ■ß er nßtt˙ruleg fŠ­a ■eirra gras, ekki korn. Kj÷t af nautgripum sem voru aldir ß grasi er mun nŠringarrÝkara og inniheldur:

  • Meira Omega-3 og minna Omega-6.
    á
  • Miklu meira CLA (Conjucated Linoleic Acid) ľ sem getur minnka­ lÝkamsfitu og auki­ v÷­vamassa.
    á
  • Meira A vÝtamÝn, E vÝtamÝn og andoxunarefni­ Gl˙ta■Ýon (Glutathione)

Ůa­ er frßbŠrt a­ eiga ■ess kost a­ bor­a kj÷t af hraustum skepnum sem hafa alist upp Ý nßtt˙rulegu umhverfi sÝnu.

Haf­u hins vegar ekki of miklar ßhyggjur ef lÝti­ er Ý buddunni. A­ bor­a verksmi­juframleitt kj÷t er samtámiklu betriákostur en verksmi­juframleitt skyndibitafŠ­i.

Ni­ursta­a:áEf ■˙ getur skaltu bor­a kj÷t af dřrum sem ˇlust upp Ý nßtt˙rulegu umhverfi sÝnu, ■a­ er bŠ­i hollt og nŠringarrÝkt. Ef ■˙ hefur ekki efni ß ■vÝ, ■ß er verksmi­juframleidda kj÷ti­ samt miklu betri kostur en verksmi­juframleitt skyndibitafŠ­i.

2. Fiskur

Lax, ■orskur, řsa, silungur, sÝld, t˙nfiskur o.m.fl.

Ůegar um er a­ rŠ­a nŠringu vir­ist fˇlk geta veri­ ˇsammßla umáflestaáhluti.

┴ me­al fßrra hluta sem allir eru sammßla um er fiskurinn. Allir eru sammßla um a­ fiskur sÚ meinhollur.

═ fiski er miki­ af hßgŠ­a prˇtÝni, ˙rval nau­synlegra nŠringarefna og Omega 3 fitusřrur, sem eru gˇ­ar fyrir heilann, hjarta­ og řmsa a­ra lÝkamshluta.

Omega-3 fitusřrur vir­ast vera sÚrlega mikilvŠgar andlegri heilsu og til varnar hjarta- og Š­asj˙kdˇmum.

Omega-3 er mj÷g gagnlegt gegn ■unglyndi, sem ■ř­ir a­ ef ■˙ bor­ar fisk einu sinni til tvisvar Ý viku, getur ■a­ haft ßhrif ß andlega lÝ­an ■Ýna til hins betra.

Vegna mengunar sjßvar geta ßkve­nar fiskitegundir innihaldi­ ska­leg efni eins og kvikasilfur, en m÷guleg ßhŠtta vegna ■essa erálÝtilvŠgámi­a­ vi­ hollustu fisksins.

Ni­ursta­a:áFiskur er mj÷g hollur og neysla hans er tengd vi­ minni lÝkur ß ■unglyndi, og m÷rgum krˇnÝskum sj˙kdˇmum.

3. Egg

Egg eru eitt ■a­ hollasta sem ■˙ getur bor­a­ og er nŠringináa­allegaáÝ gulunni.

═mynda­u ■Úr bara, nŠringin Ý einu eggi nŠgir Ý a­ b˙a tilálÝtinn kj˙kling!

Ůrßtt fyrir hrŠ­slußrˇ­ur sÝ­ustu ßratuga, ■ß er sta­reyndin s˙ a­ neysla eggja veldur ekki hjartasj˙kdˇmum. Anna­ er bull.

Neysla eggja breytir kˇlesterˇlinu ■annig a­; litla, ■Útta LDL kˇlesterˇli­ (slŠma) stŠkkar og ver­ur gott, HDL (gˇ­a) kˇlesterˇli­ eykst og ■˙ fŠr­ sjaldgŠfu andoxunarefnin l˙tÝn og zeaxantÝn sem eru mj÷g mikilvŠg augunum okkar.

Egg eru mj÷g se­jandi sem veldur ■vÝ a­ ■˙ ver­ur saddari af ■eim og innbyr­ir ■vÝ almennt fŠrri hitaeiningar en ella.

═ einni rannsˇkn voru 30 konur Ý yfir■yngd anna­ hvort lßtnar bor­a egg Ý morgunmat e­a beyglur. Bß­ir kostirnir innihÚldu sama fj÷lda hitaeininga. Konurnar Ý eggjahˇpnum voru saddari og bor­u­u fŠrri hitaeiningar ■a­ sem eftir lif­i dags og nŠstu 36 klst.

Ni­ursta­a:áEgg eru sÚrlega nŠringarrÝk og svo se­jandi a­ ■˙ bor­ar fŠrri hitaeiningar Ý ■a­ heila. Ůau eru ß me­al hollustu fŠ­utegunda ß j÷r­inni.

4. GrŠnmeti

SpÝnat, brokkˇlÝ, blˇmkßl, gulrˇfur, gulrŠtur og fleira og flů

GrŠnmeti er trefjarÝkt og inniheldur miki­ af andoxunarefnum og nŠringarefnum sem eru mikilvŠg manninum.

═ faraldsfrŠ­ilegum rannsˇknum er neysla grŠnmetis tengd minni lÝkum ß krabbameini, sykursřki og hjartasj˙kdˇmum.

╔g mŠli me­ daglegri neyslu grŠnmetis, Ůa­ er hollt, se­jandi, hitaeiningalÝti­ og eykur fj÷lbreytni matarins.

Ni­ursta­a:áGrŠnmeti er trefjarÝkt, inniheldur miki­ af andoxunarefnum og nŠringarefnum, en er hitaeiningasnautt. Bor­a­u fj÷lbreytt grŠnmeti daglega.

5. ┴vextir

Almennt er tala­ um a­ ßvextir sÚu hollir, ■eir hafa ■ˇ ßtt undir h÷gg a­ sŠkja undanfari­, ■ar sem ■eir innihalda miki­ magn fr˙ktˇsa.

┴vextir eru ■ˇ ekki bara fr˙ktˇsi. Ůeir eru trefjarÝkir, innihalda miki­ af andoxunarefnum, C vÝtamÝni, eru hitaeiningalitlir og ■a­ er nßnast ˙tiloka­ a­ bor­a yfir sig af ■eim.

Ef ■˙ ert hrifinn af ßv÷xtum, bor­a­u ■ß, en ef ■˙ vilt lÚttast skaltu ekki bor­a mj÷g marga ■ar sem ■eir eru kolvetnarÝkir.

Ni­ursta­a:á┴vextir eru nßtt˙ruleg fŠ­a. Ůeir eru brag­gˇ­ir, auka fj÷lbreytni Ý fŠ­u og au­velt a­ grÝpa til ■eirra. Ef ■˙ nřtur ■ess a­ bor­a ßvexti, bor­a­u ■ß! Ef ■˙ ■arft a­ lÚttast er lÝklega best a­ bor­a ekki mj÷g miki­ af ■eim.

6. Hnetur og frŠ

HÚr ß me­al eru m÷ndlur, valhnetur, makedˇnÝuhnetur, sˇlblˇmafrŠ, graskersfrŠ og fj÷ldi annarra.

Hnetur og frŠ innihaldaáfj÷ldaánau­synlegra nŠringarefna og ■ß sÚrstaklega E vÝtamÝn og magnesÝum.

Ůrßtt fyrir a­ vera hitaeiningarÝkar og fitumiklar fŠ­utegundir, eru hnetur tengdar bŠttu ins˙lÝnnŠmi, minni lÝkams■yngd og bŠttri heilsu.

١ ■arf a­ gŠta ■ess a­ hnetur eru hitaeiningarÝkar og geta ■vÝ valdi­ ■vÝ a­ einstaklingur lÚttist ekki. Ůess vegna mŠli Úg me­ a­ ■˙ bor­ir ■Šr Ý hˇfi.

FrŠ eru prˇteinrÝk, trefjainnihald ■eirra er hßtt og ■vÝ hafa ■au gˇ­ ßhrif ß meltingu.

Ni­ursta­a:áHnetur og frŠ eru nŠringarrÝk, holl og almennt tengd bŠttri heilsu. Bor­a­u ■au, en ekki of miki­.

7. RˇtargrŠnmeti

RˇtargrŠnmeti eins og kart÷flur og sŠtar kart÷flur er hollt, nŠringarrÝkt og se­jandi.

═slendingar hafa Ý gegnum tÝ­ina bor­a­ ˇhemju magn af kart÷flum og jafnvel tali­ a­ ■Šr hafi ß stundum haldi­ okkur ß lÝfi, enda eru rˇtarßvextir hollir.

١ eru kart÷flur mj÷g kolvetnisrÝkar og ■vÝ er ekki mŠlt me­ ■eim ef fˇlk vill lÚttast. Hins vegar ef ■˙ ert Ý gˇ­ri ■jßlfun og vel ß ■ig kominn, er sjßlfsagt mßl a­ bor­a ■Šr.

Ni­ursta­a:áEf ■˙ ert hraustur, Ý gˇ­u formi og ■arft ekki a­ lÚttast, getur ■˙ bor­a­ rˇtargrŠnmeti.

8. Fitur og olÝur

BŠttu Ý matinn ■inn hollum fitum og olÝum, eins og smj÷ri, kˇkosolÝu, ˇlÝvuolÝu o.fl.

Ef ■˙ bor­ar ekki miki­ af Omega-3 og/e­a D3 vÝtamÝni, fß­u ■Úr ■ß ■orskalřsiádaglega. Ůa­ er kannski ekkert sÚrlega brag­gott en hollustan vegur ■a­ upp.

Ef ■˙ Štlar a­ elda vi­ hßan hita er best a­ nota metta­a fitu eins og smj÷r e­a kˇkosolÝu. Ůar sem ■essar fitur innihalda fß tvÝtengi skemmast ■Šr sÝ­ur vi­ hßan hita.

ËlÝfuolÝa er frßbŠr sem vi­bˇt vi­ salat og til brag­auka Ý mat.

Ni­ursta­a:áBŠttu bŠ­i mettu­um og einˇmettu­um fitum vi­ fŠ­una. Ef ■÷rf er ß skaltu taka inn lřsi. Veldu metta­a fitu ef ■˙ Štlar a­ elda vi­ hßan hita.

9. FiturÝkar mjˇlkurafur­ir

Ostur, rjˇmi, smj÷r, fiturÝk jˇg˙rtů

FiturÝkar mjˇlkurafur­ir innihalda miki­ af hollri fitu, kalsÝumi og ÷­rum nŠringarefnum.

Ef křrnar voru aldar ß grasi eru mjˇlkurafur­irnar rÝkar af K2 vÝtamÝni, sem er mikilvŠgt beinum og hjarta- og Š­akerfinu.

═ stˇrri rannsˇkn sem birt var ßri­ 2012 kom Ý ljˇs a­ neysla ß fiturÝkum mjˇlkurafur­um tengdist minni lÝkum ß offitu til lengri tÝma.

FaraldsfrŠ­irannsˇknir Ý Hollandi og ┴stralÝu sřndu fram ß a­ ■eir sem bor­u­u miki­ af fiturÝkum mjˇlkurv÷rum fengu mun sjaldnar hjarta- og Š­asj˙kdˇma en ■eir sem bor­u­u minna af ■eim.

Au­vita­ sanna ■essar faraldsfrŠ­ilegu rannsˇknir ekki a­ feitar mjˇlkurafur­ir hafi orsaka­ minni ßhŠttu og ekki eru allar rannsˇknir samdˇma ■essum ni­urst÷­um, en ■a­ er ■ˇ alveg ÷ruggt a­ fiturÝkar mjˇlkurafur­ir eru ekki eins ˇhollar og af hefur veri­ lßti­.

Ůess vegna er ■a­ vŠgast sagt fur­ulegt a­ fˇlki sÚ enn■ß rß­lagt a­ bor­a fitulÝtilar mjˇlkurafur­ir, sem innihalda oft ß tÝ­um t÷luver­an sykur!

Ni­ursta­a:áNeysla fiturÝkra mjˇlkurafur­a tengist minni lÝkum ß ■yngdaraukningu og hjartasj˙kdˇmum Ý sumum faraldsfrŠ­ilegum rannsˇknum.

Heimild: hjartalif.is


Athugasemdir

SvŠ­i

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg ß Facebook
  • RSS af heilsutorg
  • Mobile ˙tgßfa af heilsutorg.com
  • VeftrÚ