Er dlukaka hollari en kaka r hvtum sykri?

Hver hefi tra v a dlur vru appelsnugular
Hver hefi tra v a dlur vru appelsnugular

essa spurningu fkk g senda fr Vsindavef Hskla slands og g svarai henni svona:

g bst vi a hr s veri a bera saman annars vegar hefbundna kku sem inniheldur mikinn hvtan sykur og hins vegar kku sem inniheldur ngu miki af dlum til ess a magn einfaldra kolvetna (einsykra og tvsykra) s a sama og hefbundnu kkunni. Hvorug kakan innihaldi nnur stuefni.

Kolvetni eru 74,4% af yngd dala (1). Aallega er um ein- og tvsykrur a ra (2). hvtum sykri er aftur mti ekkert nema tvsykran skrsi.

Rmur fjrungur af yngd dlunnar eru nnur nringarefni en kolvetni. dlum er sralti af fitu en dlti af prteini og miki af trefjum (1). mis vtamn og steinefni m finna dlum, t.d. flat og jrn, en ekki C-vtamn sem er venjulegt mia vi vxt (1,3). hvtum sykri eru aftur mti engin nringarefni nema skrsi sem gefur ekkert nema orku.

Gerum r fyrir a kkurnar su bakaar r smu hrefnum a ru leyti en v a annarri su dlur en hinni hvtur sykur. Vi fum meira af hollum og gum nringarefnum r dlukkunni en hefbundnu kkunni sykurinnihaldi s a sama.

Glksi og frktsi

Ein- og tvsykrur eru mehndlaar eins lkamanum hvort sem r koma r dlum ea hvtum sykri. Tvsykrurnar eru klofnar niur einsykrurnar glksa og frktsa og frsogaar r meltingarvegi. Glksinn hkkar blsykurinn hratt sem rvar inslnseyti fr briskirtli. Inslni veldur v a blsykurinn lkkar aftur hratt og getur fari tmabundi undir normalgildi (4). Fa me hum sykurstuli veldur miklum sykursveiflum bli. Me aldrinum geta miklar sykursveiflur stula a sykurski af tegund 2, kransasjkdmi og aldursbundinni augnbotnahrrnun (5).

Frktsinn fer hins vegar beint til lifrar fr meltingarveginum og er umbreytt ar meal annars rglser. Frktsi hefur minni hrif blsykur heldur en glksi, en miklu magni getur frktsi haft skileg hrif efnaskipti lkamans me v a stula a uppsfnun fitu lifrinni og hkka rglser og vagsru bli (6,7).

Samsetning mltarinnar hefur hrif blsykursveifluna. Trefjar dlunum draga r blsykursveiflunni og hafa margvsleg jkv hrif meltingu og efnaskipti (8). Vntanlega er fita til staar kkunum bum ea er boru me eim formi rjma. Fita hgir magatmingunni svo sykrurnar berast hgar t blrsina (4).

Trefjar og nnur nringarefni gera dlukkuna hollari en hefbundnu kkuna. a er ekki ar me sagt a dlukakan s holl. a er ekki hollt a bora miki af ein- og tvsykrum og ekki vst a anna hrefni dlukkunnar s hollt.

Heimildir:

1) Nringarefnatflur vef MATS: slenski gagnagrunnurinn um efnainnihald matvla (SGEM) The Icelandic Food Composition Database.

2) What Kind of Carbohydrates in Dates? Healthy eating SF Gate.

3) Dates Nutrition Facts. Fruit Fact Date.

4) Shils ME, Olson JA, Shike M, Ross AC. Modern nutrition in Health and Disease, 9th ed. 1999 Lippincott Williams & Wilkins. ISBN 0-683-30769-X.

5) Chiu CJ, Liu S, Willett WC, et al. (2011): Informing food choices and health outcomes by use of the dietary glycemic index. Nutr Rev 69 (4): 231-242.

6) Malik VS, Hu FB (2015): Fructose and Cardiometabolic Health : What the Evidence From Sugar-Sweetened Beverages Tells Us. Journal of the American College of Cardiology 66 (14): 1615-1624.

7) Ouyang X, Cirillo P et al. (2008): Fructose consumption as a risk factor for non-alcoholic fatty liver disease. Journal of Hepatology 48 (6): 993-999.

8) Weickert MO, Pfeiffer AF (2008): Metabolic effects of dietary fiber consumption and prevention of diabetes. J Nutr 138 (3): 439-442.

Grein fr heilri.is


Athugasemdir

Svi

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg  Facebook
  • RSS af heilsutorg
  • Mobile tgfa af heilsutorg.com
  • Veftr