Conjunctivitis (Augnsřking) - grein af vef Doktor.is

Adenoveirur eru algengasta ors÷k tßrubˇlgu (conjunctivitis) en a­ auki getur ■Šr valdi­ sřkingum me­ einkennum frß m.a. loftvegum, meltingafŠrum og mi­taugakerfi.

Sřkingar af v÷ldum adenoveira eru Ý gangi allt ßri­ áog oft ver­ur vart tÝmabundinnnar aukningar ß tilfellum Ý samfÚlaginu. Einnig eru faraldrar af v÷ldum adenoveira vel ■ekktir, einkum vi­ nßin samskipti margra einstaklinga.

Helstu dŠmi eru sumarb˙­ir barna ßsamt her- og Šfingab˙­um.

Lřst hefur veri­ a.m.k. 51 mismunandi sermisger­um (serotypes) adenoveiru Ý m÷nnum og er ■eim skipt Ý 6 undirflokka frß A-F. Margar sermisger­ir eru tengdar ßkve­num sřkingum og einnig er sermisger­in hß­ aldri sj˙klings, ßkve­nar sermisger­ir eru ■vÝ algengari Ý b÷rnum en fullor­num e­a ÷fugt. Sřking af tiltekinni sermisger­ gefur ßgŠta v÷rn gegn framtÝ­arsřkingum s÷mu sermisger­ar.

Helstu sřkingar af v÷ldum adenoveiru og tengsl vi­ sermisger­ir

  • Hornhimnutßrubˇlga Ý far÷ldrum (epidemic keratoconjunctivitis) tengist sermisger­um 8, 19 og 37
  • áKoktßruhiti (pharyngoconjunctival fever) tengist sermisger­um 3 og 7
  • áEfri og ne­ri loftvegasřkingar me­ kvefeinkennum, hßlssŠrindum, hˇsta og hita tengist sermisger­um 1, 2 og 4?6 hjß b÷rnum og 3, 4 og 7 hjß fullor­num
  • áI­rasřkingar me­ ni­urgangi tengist sermisger­um 2, 3, 5, 40 og 41
  • áBl÷­rubˇlga tengist sermisger­um 7, 11 og 21
  • áSřkingar Ý mi­taugakerfi tengist sermisger­um 2, 6, 7 og 12
Smitlei­ir
Algengustu smitlei­ir eru:
á
  • Manna ß milli me­ h÷ndum
  • Bein snerting vi­ vessa ˙r auga ˙r sřktum einstakling
  • Ëbein snerting vi­ sřkta vessa me­ snertingu vi­ menga­ yfirbor­, mengu ßh÷ld e­a menga­a v÷kva.
Oft mß rekja upphaf smits hjß starfsfˇlki Ý şşverksmi­jum til v÷kva sem nota­ir eru til augnskolunar eftir minnihßttar augnslys; smit ß sÚr ■ß sta­ me­ fingrum, ßh÷ldum e­a ÷­rum mengu­um hlutum. Svipa­ir faraldrar hafa einnig komi­ upp ß augndeildum og lŠknastofum og smit me­al starfsfˇlks getur vi­haldi­ faraldrinum. Algengt er a­ smit ver­i innan fj÷lskyldna, einkum ■egar b÷rn eru ß heimilinu. ┴verki ß auga, jafnvel ■ˇtt lÝtilfj÷rlegur sÚ, eykur lÝkur ß smitun.
á
Me­g÷ngutÝmiá
TÝminn frß smiti ■ar til einkenni koma Ý ljˇs er venjulega 4 til 12 dagar en getur veri­ lengri.
á
TÝmabil sem sřktur einstaklingur er smitandi
Sřktur einstaklingur getur veri­ smitandi frß ■vÝ sk÷mmu ß­ur einkenna ver­ur vart upp Ý 14 daga frß upphafi einkenna.
á
Sřkingavarnir vi­ hugsanlegt e­a sta­fest smit
á
Sß smita­i:
  • Brřna skal fyrir smitberum a­ ■vo sÚr oft um hendur og for­ast snertingu vi­ auga­.
  • Nota ber einnota pappÝrs■urrkur. Ver­i ■vÝ ekki vi­komi­ skal sß sřkti vera me­ eigi­ handklŠ­i ■ar til tekist hefur a­ ˙tvega pappÝrs■urrkur.
  • Smitandi einstaklingar mega ekki a­ deila augnlyfjum, dropagj÷fum, augnsnyrtişv÷rum nÚ ÷­ru sem snertir augun me­ ÷­rum.
  • Me­fer­ felst Ý hreinlŠti fyrst og fremst og sty­jandi me­fer­ og hreinsa augu me­ so­nu vatni e­a vi­lÝka
  • ═ sumum tilvikum ■egar kemur upp svŠsnari sřking og bakterÝur bŠtast ofan Ý slÝka sřkingu getur veri­ rÚttlŠtanlegt a­ nota sřklalyf en ■eirra er i­ulega ekki ■÷rf
Smit ß áheilbrig­isstofnunum/augnalŠknastofum
  • Sj˙klingum og heilbrig­isstarfsm÷nnum me­ hugsanlega sřkingu ber a­ for­ast umgengni vi­ a­ra sj˙klinga.
  • Starfsmenn skulu ■vo sÚr um hendur fyrir og eftir alla snertingu vi­ hvern sj˙kling. Nota ber hanska ef minnsti grunur er um smit og ■urrka hendur vandlega me­ einnota pappÝrs■urrkum a­ loknum hand■votti.
  • áMargnota ßh÷ld, sem notu­ eru vi­ augnsko­un, skal ■vo vandlega og dau­hreinsa (me­ vi­urkenndri a­fer­) a­ notkun lokinni.
  • Íllum augnlyfjum e­a dropum, sem komist hafa Ý snertingu vi­ augnlok e­a slÝmhimnur, skal hent eftir notkun.
  • Ef faraldurinn eru vi­varandi ■arf a­ her­a enn ß var˙­arrß­st÷funum, me­al annars me­ ■vÝ a­ taka ß mˇti hugsanlega sřktum sj˙klingum Ý sÚrst÷kum mˇtt÷kuherbergjum.
  • ŮrÝfa ■arf vel allt umhverfi hins sřkta me­ vatni og sßpu og sˇtthreinsa jafnframt me­ mildri klˇrlausn yfirbor­ sem mengast me­ vessum ˙r augum e­a nefi.
  • Vi­ faraldra ■arf a­ rekja smitlei­ir til uppruna smitsins (t.d. mengu­ augnlyf e­a skolv÷kva) og gera vi­eigandi rß­stafanir til a­ hindra frekari ˙tbrei­slu.

Grein af vef doktor.isá

á


Athugasemdir

SvŠ­i

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg ß Facebook
  • RSS af heilsutorg
  • Mobile ˙tgßfa af heilsutorg.com
  • VeftrÚ