TannlŠknar gŠtu fyrstir teki­ eftir einkennum um bein■ynningu

TannlŠknirinn ■inn gŠti veri­ fyrsti heilbrig­isstarfsma­urinn sem fengi ■ß grunsemd a­ ■˙ sÚrt komin(n) me­ bein■ynningu og vÝsa­ ■Úr til nßnari greiningar Ý framhaldi af ■vÝ.

Bein■ynning er beinasj˙kdˇmur sem einkennist af ■vÝ a­ beinvefurinn tapar steinefnum, a­allega kalki, og misr÷­un ver­ur ß innri byggingu beinsins.á Aflei­ingarnar eru ■Šr a­ beinstyrkur minnkar og hŠttan ß beinbrotum eykst. Sj˙kdˇmurinn er yfirleitt einkennalaus ■ar til eitthvert bein brotnar. ١ svo a­ bŠ­i kynin geti fengi­ bein■ynningu ß hva­a aldri sem er ■ß eru konur eldri en 50 ßra Ý mestri ßhŠttu a­ fß sj˙kdˇminn.

ŮvÝ mi­ur eru flestir ekki greindir me­ bein■ynningu fyrr en bein■Úttnin hefur minnka­ svo miki­ a­ hŠttan ß beinbroti er umtalsver­. Hins vegar getur fˇlk me­ lßga bein■Úttni fundi­ fyrir einkennum Ý munni sem tannlŠknar ■eirra geta greint og ■ekkt sem fyrsta stig bein■ynningar.

Merki um bein■ynningu

TannlŠknar eru fŠrir um a­ greina einkenni um bein■ynningu ß frumstigi sem byggir ß ■vÝ a­ ■eir sko­a sj˙kraskrßr sj˙klinga sinna og ni­urst÷­ur ˙r nßkvŠmum r÷ntgenmŠlingum (myndgreiningar). Sj˙krasagan getur gefi­ upplřsingar um ßhŠttu■Štti s.s. erf­ir, kalkskort, reykingar, tÝ­ahv÷rf, ˇhˇflega neyslu ß kaffi e­a ßfengi og kyrrsetulÝfstÝl. R÷ntgenmyndir af kjßlka og t÷nnum geta gefi­ vÝsbendingu um a­ bein■Úttnin minnki Ý kjßlkabeini og beini vi­ tennur frß ßri til ßrs og sřnt ■annig hvernig sj˙kdˇmurinn fŠrist Ý aukana. Auk ■ess eru ÷nnur alvarleg merki sem tannlŠknirinn getur teki­ eftir sem vÝsbendingu um bein■ynningu.

Beintap Ý kjßlka og Ý kringum tennur: Getur veri­ merki um beintap annars sta­ar Ý lÝkamanum.

Tannmissir. Rannsˇknir sty­ja ■ß tilgßtu a­ fˇlk me­ lßga bein■Úttni hafi rÝkari tilhneigingu til a­ missa tennur en a­rir.

Lausir og falskir tanngˇmar sem passa illa:áBeintap getur or­i­ svo miki­ a­ ˇm÷gulegt sÚ a­ hanna/˙tb˙a falskan tanngˇm. Aldra­ fˇlk sem getur ekki nota­ gervitennur til a­ tyggja fŠ­una ■jßist oft af alvarlegum nŠringarskorti og ef tennurnar passa illa geta sßr myndast Ý munni og tal aflagast.

Sj˙kdˇmar Ý gˇmum. Sřkingar Ý gˇmum geta leitt til beintaps og gefi­ vÝsbendingu um a­ ßstŠ­a sÚ til a­ greina hvort sj˙kdˇmar liggi a­ baki s.s. bein■yning.

┴bendingar til a­ koma Ý veg fyrir bein■ynningu

MikilvŠgt er a­ mŠta reglulega til tannlŠknis en auk ■ess er gagnlegt a­ hafa eftirfarandi atri­i Ý huga:

  • A­ fß nŠgilegt kalk ß hverjum degi Ý fŠ­unni s.s. ˙r mjˇlkurv÷rum, kalkbŠtum matvŠlum, brokkˇlÝ og m÷ndlum.
  • GŠta ■ess a­ fß D-vÝtamÝn anna­ hvort frß sˇlinni e­a ˙r fŠ­unni s.s. feitum fiski. Yfir vetrartÝmann getur veri­ nau­synlegt a­ taka inn D-vÝtamÝn.
  • LÝkams■jßlfun, sÚrstaklega ■ungaberandi Šfingar og styrktar/vi­nßms■jßlfun
  • Engar reykingar
  • Takmarka kaffi- og ßfengisneyslu

Ef ■˙ e­a tannlŠknir ■inn hafi­ minnsta grun um bein■ynningu ■ß er nŠsta skref a­ lßta kanna ■a­ nßnar me­ bein■ÚttnimŠlingu. Lyf geta komi­ Ý veg fyrir frekara beintap og einnig byggt upp bein a­ einhverju marki. MikilvŠgt er a­ greina vandann tÝmanlega og grÝpa strax til a­ger­a sem bŠtt geta ßstand tanna og beina og heilsuna almennt.

Heimild: beinvernd.isá

á


Athugasemdir

SvŠ­i

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg ß Facebook
  • RSS af heilsutorg
  • Mobile ˙tgßfa af heilsutorg.com
  • VeftrÚ