Mikilvgi hollrar fu fyrir heilbrigi beina llum viskeium - Aljlegi beinverndardagurinn er dag 20.oktber

Aljlegi beinverndardagurinn er dag 20. oktber. A essu sinni er athyglinni beint a nringunni sem beinin urfa til a roskast og vihalda styrk snum, allt fr vggu til grafar.

Sjkdmurinn beinynning er stundum skilgreindur sem barnasjkdmur me afleiingar ldrunarsjkdms. Bernsku- og unglingsrin eru a tmabil vinnar, egar vxtur beina er mestur og rst hve sterk og tt beinin vera. a er essum tma sem lagt er inn beinabankann og vi byrjum strax a taka t r honum fullorinsrum, af innistu sem verur a endast okkur vilangt.

upphafi skal endinn skoa. Verandi mur og mur me brn brjsti urfa a f nringu sem tryggir a brnin roskist elilega og r vihaldi beinttni sinni. r urfa ekki srfi megngu, en hollur, fjlbreyttur matur er lykilatrii. ber a hafa huga, a kalkrf mur eykst megngu ar sem bein barnsins taka til sn miki af kalki fr murinni. Rlagur dagskammtur af kalki hj verandi mur er v um 900 mg . D-vtamn er nausynlegt til a kalki ntist, en D-vtamnskortur mur getur haft hrif beinroska barnsins og urfa flestar mur a taka D-vtamn aukalega. Rlagur dagskammtur af D-vtamni er 15 mkrgrm.

svo a erfir skipti miklu mli vexti beina hj brnum, er ekki sur mikilvgt a hafa huga nringu, sem au f uppvexti snum og mguleika til a hreyfa sig. Brn urfa fjlbreytta fu sem tryggir eim kalk, D-vtamn og prtein.

Kalker helsta byggingarefni beinanna. Beinin eru forabr kalksins, ar sem 99% af kalki lkamans eru geymd. Kalk hefur og mikilvgu hlutverki a gegna starfsemi tauga og vva og v er magn ess bli h nkvmri stjrnun. Ef t.a.m. styrkur kalks bli minnkar, hefur skjaldkirtillinn, sem framleiir skjaldkirtilshormn, au hrif a losa kalk r beinunum og jafna styrk ess blrsinni. Rlagur dagskammtur af kalki fr 10-17 ra aldurs er 900 mg. Hj brnum fr 2 -6 ra er hann 600 mg, 7-10 ra 700 mg og hj fullornum 800 mg. Mjlk og mjlkurvrur eru gir kalkgjafar en einnig dkkt, grnt blagrnmeti, sumar baunir, hnetur og fr auk kalkbttra matvla.

D-vtamngegnir tvenns konar mikilvgum hlutverkum roska beina og a vihalda styrk eirra. a hjlpar til vi frsog fu grnunum og sr til ess a endurmyndun beina og a tfelling steinefna s elileg. Rlagur dagskammur af D-vtamni hj brnum til 10 ra aldurs er 10 mkrgrm, eftir a er hann 15 mkrgrm og fer 50 mkrgrm hj eim sem eru eldri en 75 ra. Vi fum D-vtamn fr tfjlublum geislum slar, egar hn skn bera hina, en hr landi er rf v a taka inn D-vtamn og/ea lsi a.m.k. yfir vetrarmnuina.

Prteiner byggingarefni lkamans. Prtein sem fst r funni gefur lkamanum r amnsrur sem hann arf til a byggja upp vva og bein. Ef brn og unglingar f ekki ngjanlegt prtein, getur a haft au hrif vxt beinagrindarinnar a ttni beinanna verur minni. Hr landi hrjir skortur prteini sjaldan ungt flk, en hj eldra flki er hann algengari og tengdur vi beintap mjmum og hrygg og rrnun vva. Fyrir flesta er 0,8 1.0 g af prteinum hfilegt hvert kg lkamsyngdar en getur veri meira s.s. hj eim sem stunda mikla hreyfingu og jlfun ea ef um langvinn veikindi er a ra. Algengustu prteingjafarnir eru kjt, fiskur, mjlkurvrur, egg, baunir, hnetur og grft korn.

Mikilvgi hollrar og grar fu skiptir mli llum aldri en srstaklega upphafi vinnar, egar beinin eru a vaxa og ttast og efri rum er au eru oft tum orin brothtt. fullorinsrum fr rmlega tvtugu til sextugs er markmi beinverndar a forast tmabrt beintap og vihalda heilbrigi beinanna me heilbrigum lfstl, .e. hollu matari og hreyfingu. tt beinynning hafi mest hrif aldra flk, geta gar venjur sem slmar lfsins gngu skipt skpum um httu beinbrotum vegna beinynningar.

Halldra Bjrnsdttir,
framkvmdastjri Beinverndar

Grein af vef beinvernd.is


Athugasemdir

Svi

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg  Facebook
  • RSS af heilsutorg
  • Mobile tgfa af heilsutorg.com
  • Veftr