Bein■ynning og brothŠttir hryggir

Passa ■arf upp ß kalkb˙skap alla Švi
Passa ■arf upp ß kalkb˙skap alla Švi

Bein■ynning

Bein■ynning og bein■ynningarbrot er stˇrt lř­heilsulegt vandamßl. Al■jˇ­legu beinverndarsamt÷kin ߊtla a­ ■ri­ja hver kona og ßttundi hver karl brotni af v÷ldum bein■ynningar einhvern tÝma ß lÝfslei­inni. ┴ ═slandi er gert rß­ fyrir a­ ßrlega megi rekja 1200 ľ 1400 beinbrot til bein■ynningar.

Bein■ynning (osteoporosis) er sj˙kdˇmur sem orsakar a­ bein tapa kalki me­ ■eim aflei­ingum a­ beinstyrkur sker­ist og hŠttan ß beinbrotum eykst. Bein■Úttni minnkar hjß ÷llum me­ aldrinum og er li­ur Ý e­lilegu ÷ldrunarferli bŠ­i hjß konum og k÷rlum. Tveir ■Šttir skipta miklu mßli Ý beinstyrk, ■.e. hversu miki­ beinmagn byggist upp Ý Šsku og hversu hratt beintapi­ ver­ur me­ hŠkkandi aldri.

MikilvŠgt a­ greina og me­h÷ndla bein■ynningu

Ůa­ er einfalt a­ greina bein■ynningu me­ svok÷llu­um bein■ÚttnimŠlum. Ůa­ au­veldar a­ finna ■ß sem eru Ý hŠttu ß a­ fß beinbrot af v÷ldum bein■ynningar og veita tÝmanlega einstaklingsbundna rß­gj÷f um forvarnir og me­fer­, me­ ■a­ a­ markmi­i a­ koma Ý veg fyrir beinbrot. Miklar framfarir hafa veri­ Ý lyfjame­fer­ vi­ bein■ynningu sÝ­ustu ßr. RÚtt lyfjaval getur helminga­ brotahŠttuna. Ţmsir ■Šttir řta undir ■a­ a­ beinstyrkur minnkar. Margir af ■essum ßhŠttu■ßttum eru ■ekktir (sjß beinvernd.is). Vert er a­ hafa Ý huga a­ ■a­ er hŠgt a­ me­h÷ndla bein■ynningu og beinbrot er unnt a­ fyrirbyggja.

Bein■ynningabrot

Bein■ynning er einkennalaus og hefur ■ess vegna stundum veri­ kalla­ur ■÷gull sj˙kdˇmur. Einkennin koma fyrst fram ■egar bein brotnar. ١ a­ beinbrot grˇi, orsakar ■a­ oft langvinna verki, skerta starfshŠfni og ■unglyndi me­ ■eim aflei­ingum a­ lÝfsgŠ­i sker­ast. DßnartÝ­ni eykst, sÚrstaklega Ý kj÷lfar samfallsbrota Ý hrygg og mja­mabrota.

Helstu brotasta­ir vegna bein■ynningar eru framhandleggur, hryggjarli­sbolir og lŠrleggshßls e­a mj÷­m. Tali­ er a­ tŠplega helmingur greindra bein■ynningarbrota sÚu samfallsbrot Ý hrygg,

BrothŠttir hryggir

Samfallsbrot Ý hryggjali­um eru algengustu beinbrotin sem tengjast bein■ynningu. Helmingur allra kvenna 80 ßra og eldri hafa samfallsbrot Ý hrygg. Vi­ samfallsbrot fellur beini­ Ý hryggjali­bol a­ hluta til saman. ═ fyrstu geta brotin veri­ ÷rsmß og einkennalÝtil og greinast ■vÝ sjaldan. Ůessi brot veikja bur­argetu hryggjarins og geta orsaka­ fleiri samfallsbrot. Samfallsbrot af v÷ldum bein■ynningar ver­ur fyrst og fremst Ý ne­ri hluta brjˇsthryggjar og Ý efri lendali­sbolum.á

Einkenni og greining samfallsbrota

Einkenni samfallsbrota Ý hrygg er stundum smellur og skyndilegur verkur Ý baki. Oft gerist ■etta vi­ lÝti­ ßlag, t.d sn÷gga hreyfingu, a­ lyfta upp hlut, hˇsta, hnerra, vi­ a­ beygja sig og setjast ß stˇl. A­eins fjˇr­ungur samfallsbrota er talinn orsakast af byltum. Ůa­ getur teki­ 6-8 vikur fyrir samfallsbrot a­ grˇa. Verkirnir eru verstir Ý byrjun, en geta or­i­ langvinnir Ý kj÷lfar samfallsbrotsins.

Bakverkur er algengur og eldra fˇlk telur oft bakverki tilheyra aldrinum og leitar sÚr ekki hjßlpar me­ greiningu og verkjastillingu. Ůa­ er mj÷g mikilvŠgt a­ greina samfallsbrot til a­ fß a­sto­ faga­ila vi­ forvarnir og me­fer­. A­eins lÝtill hluti samfallsbrota lei­a til sj˙krah˙svistar. Endurtekin samfallsbrot orsaka ■a­ a­hryggs˙lan styttist og lÝkamshŠ­ minnkar og ■a­ myndast kryppa e­a her­akistill.

Aflei­ingar samfallsbrota

Alvarleiki samfallsbrota Ý hrygg eru mikill ■vÝ a­ eitt samfallsbrot Ý hrygg eykur hŠttuna ß fleiri samfallsbrotum, auk ■ess a­ vera undanfari annarra bein■ynningabrota, t.d. mja­mabrota. Her­akistill orsakar ■a­ a­ ■angeta lungna minnkar sem getur orsaka­ lungnavandamßl. Auk ■ess ■rengir a­ lÝffŠrum Ý kvi­arholi sem getur orsaka­ bakflŠ­i og ÷nnur einkenni frß meltingarfŠrum. Verkjavandamßl geta veri­ mikil.

Ůa­ sem ■˙ getur gert

Beinin ■urfa ßlag til ■ess a­ vi­halda styrk sÝnum. ŮvÝ er hreyfing og lÝkamsrŠkt nau­synleg. G÷ngufer­ir er gˇ­ a­fer­ til a­ auka beinstyrk og styrkja v÷­va. Ůeim sem hafa hloti­ beinbrot er ■ˇ rß­lagt a­ rß­fŠra sig vi­ faga­ila Ý sambandi vi­ hreyfingu. Ůar sem m÷rg beinbrot orsakast af byltum, er einnig nau­synlegt sem hluti af byltuv÷rnum a­ Šfa v÷­va, jafnvŠgi og samhŠfingu hreyfinga. MikilvŠgt er a­ huga a­ slysagildrum Ý umhverfinu s.s. lausum mottum, hafa gˇ­a lřsingu, nota sjˇngleraugu, for­ast rafmagnslÝnur e­a a­rar hindranir, nota trausta skˇ innanh˙s og varast hßlku.

Hollur og nŠringarÝkur matur er mikilvŠgur, sÚrstaklega kalk- og D-vÝtamÝnrÝk fŠ­a. Reykingar eru eitur Ý beinum og ßfengi skyldi neyta Ý hˇfi.

FarsŠl ÷ldrun

Oft er liti­ ß heilbrig­i sem sjßlfsag­an hlut. Ůa­ er fyrst vi­ heilsubrest sem heilbrig­i er meti­, ■vÝ enginn veit hva­ ßtt hefur fyrr en misst hefur. Ůa­ er mikilvŠgt a­ stu­la a­ heilbrig­i og farsŠlli ÷ldrun. Bein■ynning getur hindra­ virka ■ßttt÷ku Ý lÝfinu, orsaka­ heilsubrest og minnka­ lÝkamlega og andlega getu. Rannsˇknir ß bein■ynningu hafa sřnt fram ß verulega sker­ingu ß lÝfsgŠ­um ■eirra einstaklinga sem fß bein■ynningarbrot.

H÷f. Kolbr˙n Albertsdˇttir, MS, hj˙krunarfrŠ­ingur.

Heimild: beinvernd.is


Athugasemdir

SvŠ­i

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg ß Facebook
  • RSS af heilsutorg
  • Mobile ˙tgßfa af heilsutorg.com
  • VeftrÚ