Bein■ynning ľ hinn ■÷gli faraldur

Bein■ynning ľ hinn ■÷gli faraldur

Bein■ynning er sj˙kdˇmur sem einkennist af ■vÝ a­ beinmagn og bein■Úttni minnkar, sem lei­ir sÝ­an til ■ess a­ beinin ver­a ekki eins sterk og ella.á Aflei­ingarnar eru aukin hŠtta ß beinbrotum, sÚrstaklega hryggs˙lubrotum , mja­marbrotum og framhandleggsbrotum.á Fˇlk sem er me­ bein■ynningu ß hßu stigi getur brotna­ vi­ venjulegar athafnir Ý daglegu lÝfi, vi­ lÝtinn e­a engan ßverka, jafnvel vi­ handtak e­a fa­mlag.á Margir einstaklingar sem eru me­ bein■ynningu vita ekki af ■vÝ a­ ■eir eru haldnir sj˙kdˇminum ■ar til ■eir hafa brotna­ einu sinni e­a oftar og sÝ­an fari­ Ý bein■ÚttnimŠlingu. Ůetta er ■vÝ dulinn e­a ■÷gull sj˙kdˇmur.

Hver fŠr bein■ynningu?

Tali­ er a­ ■ri­ja hver kona eldri en 50 ßra sÚ me­ bein■ynningu. Ungt fˇlk getur fengi­ bein■ynningu og einnig stˇr hˇpur karlmanna.á Ůa­ er sta­reynd a­ einn af hverjum ßtta k÷rlum eldri en 50 ßraá eiga ß a­ hŠttu a­ fß ■ennan sj˙kdˇm.á

Helstu ßhŠttu■Šttir bein■ynningar eru:

  • Kyn og aldur, algengara hjß konum og ÷ldru­u fˇlki.
  • Smßbeinˇtt lÝkamsbygging.
  • Evrˇpskur uppruni (en: caucausian)
  • Fj÷lskyldusaga um mja­marbrot.
  • LŠkka­ estrˇgen (kvenhormˇni­).
  • Reykingar.
  • Ëhˇfleg ßfengisneysla.
  • ┴kve­nir sj˙kdˇmar og langtÝmanotkun ß bˇlguey­andi lyfjum og sykursterum.
  • Hreyfingarleysi sÚr Ý lagi skortur ß ■ungaberandi ßlagi.
  • LÝtil kalkneysla sÚr Ý lagi Ý barnŠsku og ß unglingsßrum.

┴hrif ß lÝfsgŠ­i:

Brot af v÷ldum bein■ynningar valda ˇmŠldum ■jßningum og geta leitt til langavarandi lÝkamlegrar h÷mlunar.á Margir sem ■jßst af bein■ynningu upplifa endurtekin hryggs˙lubrot.á Ůessi brot eru ekki einungis ■jßningarfull og lÝkamlega hamlandi, heldur valda ■au einning smßm saman lÝkamlegum breytingum s.s. lÝkamshŠ­ lŠkkar og lÝkaminn bognar.á Mja­marbrotin eru ■ˇ alvarlegust.á Allt a­ 20% ■eirra sem mja­marbrotna deyja innan ßrs og einungis helmingur ■eirra sem lifa lengur endurheimta hreyfanleika sinn.á Ůetta fˇlk getur ekki lengur lifa­ sjßlfstŠ­u lÝfi heldur ver­ur a­ treysta ß um÷nnunara­ila, anna­ hvort innan fj÷lskyldu sinnar e­a ß sj˙krastofnunum.

HŠgt er a­ greina bein■ynningu tilt÷lulega au­veldlega me­ bein■ÚttnimŠlinguá en h˙n er besta a­fer­in til a­ segja til um hve miklar lÝkur eru ß ■vÝ a­ vi­komandi sÚ Ý hŠttu ß a­ brotna af v÷ldum bein■ynningar.á Bein■ÚttnimŠling gefur ■annig til kynna ßhŠttuna ß beinbrotum af v÷ldum bein■ynningar ß sambŠrilegan hßtt og blˇ­■rřstingsmŠling getur sagt til um lÝkur ß a­ einstaklingur fßi heilablˇ­fall. MikilvŠgt er a­ bein■ynning greinist snemma til a­ koma Ý veg fyrir beinbrotin ■vÝ rannsˇknir hafa sřnt a­ hŠttan ß brotum eykst eftir ■vÝ sem bein■Úttnin er minni. Fyrir hvert sta­alfrßvik Ý lŠkkun ß bein■Úttni eykst brotahŠttan u.■.b. 50% til 100%.á SamkvŠmt WHO ľ al■jˇ­a heilbrig­ismßlastofnuninni -á er einstaklingur me­ bein■ynningu, ef bein■Úttnin er 2.5 sta­alfrßvikum e­a meira undir me­al bein■Úttni fyrir unga heilbrig­a einstaklinga af sama kyni.

áErtu Ý hŠttu ß a­ fß bein■ynningu? Taktu einnar mÝn˙tu ßhŠttuprˇf!

  1. Hafa foreldrar ■Ýnir, annar e­a bß­ir, mja­marbrotna­ vi­ lÝtinn e­a engan ßverka?
  2. Hefur ■˙ beinbrotna­ eftir lÝtinn e­a engan ßverka?
  3. Fyrir konur: Fˇrst ■˙ Ý tÝ­ahv÷rf fyrir 45 ßra aldur?
  4. Fyrir konur: Hafa blŠ­ingar st÷­vast samfleytt Ý 12 mßnu­i e­a meira (af ÷­rum ßstŠ­um en ■ungun)?
  5. Fyrir karla: Hefur ■˙ einhvern tÝma ■jß­st af getuleysi, minnka­ri kynorku, e­a ÷­rum einkennum tengdum lßgu magni testˇsterˇns (karlkynshormˇns)?
  6. Hefur ■˙ teki­ bˇlguey­andi lyf (cortisone, prednisone, o.s.frv.) lengur en 6 mßnu­i samfleytt?
  7. Hefur lÝkamshŠ­ ■Ýn lŠkka­ meira en um 5 sm?
  8. Drekkur ■˙ ßfenga drykki Ý ˇhˇfi?
  9. Reykir ■˙ meira en einn pakka ß dag?
  10. Ůjßist ■˙ oft af ni­urgangi?

Ef ■˙ svarar ôjßö vi­ einhverri ■essara spurninga hÚr fyrir ne­an, getur ■˙ veri­ Ý ßhŠttu ß a­ fß bein■ynningu og vi­ mŠlum me­ ■vÝ a­ ■˙ talir vi­ lŠkni, sem mun rß­leggja ■Úr hvort frekari rannsˇkna er ■÷rf.

Bein■ÚttnimŠlingar:

┴ ═slandi er hŠgt a­ undirgangast tvŠr tegundir bein■ÚttnimŠlinga. Annars vegará ˇmsko­un ß hŠlbeini og hins vegar heildar mŠlingu ß ÷llum lÝkamanum. Fyrri mŠlingin er ger­ me­ litlu ˇmsko­unar tŠki sem ÷­rum fŠtinum er smeygt inn Ý og hŠlbeini­ mŠlt me­á hljˇ­bylgju Ý 1 ľ 2 mÝn˙tur. SlÝk mŠling er ßrei­anlegá greiningara­fer­ og mat ß ■vÝ hvort a­ nßkvŠmari mŠlingar sÚ ■÷rf. SlÝka mŠlingu er hŠgt a­ fara Ý hjß Lyfju.

Seinni mŠlingin er framkvŠmd Ý svok÷llu­u DEXA tŠki sem tekur r÷ntgenmynd af ÷llum lÝkamanum ß me­an legi­ er Ý lßrÚttri st÷­u ß bekk.á SlÝk mŠling segir til um ßstand beina me­ 1 % skekkju og telst ■vÝ mj÷g nßkvŠm. SlÝk mŠling tekur 15-20 mÝn˙tur og krefst ekki neins undirb˙nings. Gefa ■arf upp hŠ­ og ■yngd Ý bß­um mŠlingunum.

Ůa­ er ■vÝ einfalt a­ komast a­ ■vÝ hvort a­ bein■Úttnin er innan e­lilegra marka og forvarnargildi­ er miki­ ■vÝ ■a­ er til me­fer­ vi­ bein■ynningu.

Halldˇra Bj÷rnsdˇttir er Ý■rˇttafrŠ­ingur og framkvŠmdastjˇri Beinverndar.
Upplřsingarnar eru teknar saman ˙r ßrsskřrslu al■jˇ­a beinverndarsamtakanna, IOF.


Athugasemdir

SvŠ­i

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg ß Facebook
  • RSS af heilsutorg
  • Mobile ˙tgßfa af heilsutorg.com
  • VeftrÚ