Astmi Ý b÷rnum

Astmi Ý b÷rnum
Astmi Ý b÷rnum

Astmi er sj˙kdˇmur sem einkennist af bˇlgum Ý berkjum lungnanna. Bˇlgurnar valda aukinni vi­kvŠmni Ý berkjunum, svokalla­ri berkjuau­reitni og einnig slÝmmyndun og v÷­vasamdrŠtti Ý slÚttum v÷­vum berkjanna. Ůetta lei­ir til ■renginga Ý berkjum sem valda einkennum ■ar sem ˙t÷ndunarteppa me­ and■yngslum, e­a hvŠsi÷ndun, og langvarandi hˇsti eru mest ßberandi.

Sagan:áAstmi hefur veri­ ■ekktur Ý ■˙sundir ßra og er lřst Ý ritum grÝska lŠknisins AretŠusar fyrir um ■a­ bil 2000 ßrum. Hins vegar var­ astmi ekki a­ alvarlegu lř­heilsuvandamßli fyrr en ß sÝ­ari helmingi sÝ­ustu aldar. ┴ ßttunda ßratugnum jˇkst dßnartÝ­ni vegna astma miki­ og bar mest ß ■essu Ý Nřja Sjßlandi af ÷llum l÷ndum heimsins. ┴ sama tÝma fj÷lga­i innl÷gnum ß sj˙krah˙s miki­, sÚrstaklega Ý enskumŠlandi hluta heimsins (Nřja Sjßland, ┴stralÝu, Bretlandi, Kanada og BandarÝkjunum.

Astmi er algengasti
langvinni lungnasj˙kdˇmurinn
hjßáb÷rnum. ┴ ═slandi
er ߊtla­ a­ um
10% barna hafi
greinst me­ astma.

TÝ­ni:áStˇrar vÝsindarannsˇknir, eins og ISAAC rannsˇknin sem var ger­ ß 237 rannsˇknarst÷­um Ý 98 l÷ndum til a­ sko­a tÝ­ni astma hjß b÷rnum, hafa sřnt mikinn breytileika ß tÝ­ni astma hjß b÷rnum, allt a­ fimmtßnfaldan mun ß milli landa. Ůess mß geta a­ ═sland var me­ Ý ISAAC rannsˇkninni og voru ■a­ barnaofnŠmislŠknarnir Michael Clausen og Sigur­ur Kristjßnsson sem stˇ­u fyrir henni hÚrlendis. Ůessar rannsˇknir benda til ■ess a­ aukning ß tÝ­ni astma eigi sÚr enn sta­ Ý l÷ndum me­ lßgar og mi­lungs ■jˇ­artekjur, en svo vir­ist sem tÝ­ni astma hafi hŠtt a­ aukast Ý ■eim l÷ndum ■ar sem tÝ­nin hefur veri­ hß Ý marga ßratugi, eins og Ý fyrrnefndum enskumŠlandi l÷ndum.á

Svipger­ir:áAstmi er mj÷g fj÷lbreyttur sj˙kdˇmur og vilja sumir meina a­ astmi sÚ Ý raun margir sj˙kdˇmar e­a sj˙kdˇmsheilkenni. ═ b÷rnum er hŠsta tÝ­nin hjß ungb÷rnum. Ůß er stundum tala­ um barnaastma sem getur ■ˇ veri­ verulega villandi ■vÝ ■a­ gefur til kynna a­ ■a­ sÚ nŠsta ÷ruggt a­ astminn muni eldast af ■essum b÷rnum, sem er engan veginn vÝst. Eins og fyrr sag­i fß m÷rg b÷rn astma mj÷g ung a­ aldri, en nßtt˙rulegur gangur astma er afar misjafn ß milli barna og hefur ■vÝ veri­ reynt a­ skilgreina řmis form sj˙kdˇmsins.á

Margar rannsˇknir benda til ■ess a­ um ■a­ bil tv÷ af hverjum ■remur ungum b÷rnum sem fß astma losni vi­ sj˙kdˇminn. Sum ■eirra fß ■ˇ sj˙kdˇminn aftur sÝ­ar, ■ß oft ß aldrinum 10-15 ßra. Alvarlegur astmi og ofnŠmishneig­ (atopia) eru ■eir ■Šttir sem tengjast sterkast vi­varandi astma.á

Reynt hefur veri­ a­ skilgreina helstu svipger­ir sj˙kdˇmsins hjß b÷rnum:

  • Astmi vegna veirusřkinga.
  • ┴reynsluastmi.
  • OfnŠmistengdur astmi.
  • Annar langvinnur astmi.

Mj÷g mikilvŠgt er a­ ßtta sig ß ■vÝ a­ ■ˇtt slÝkar flokkanir geti veri­ gagnlegar hafa ■Šr sÝnar takmarkanir og ■a­ getur veri­ veruleg sk÷run ß milli hˇpanna.á

┴hrifa■Šttir:áŢmsir umhverfis■Šttir, erf­ir, aldur og kyn skipta mßli. Ůa­ er til dŠmis ljˇst a­ fj÷lskyldusaga um astma og ofnŠmissj˙kdˇma skiptir miklu mßli. ┴ hinn bˇginn er ljˇst a­ erf­amengi hefur lÝti­ breyst ß sÝ­ustu 50 ßrum ß me­an tÝ­ni astma hefur aukist miki­.á

áRannsˇknir benda til ■ess a­ um ■a­ bil tv÷ af hverjum ■remur ungum b÷rnum sem fß astma losni vi­ sj˙kdˇminn.

ŮvÝ mß segja a­ vŠntanlega hafi breytingar ß umhverfis■ßttum auki­ tÝ­ni astma hjß einstaklingum sem hafa fengi­ Ý v÷ggugj÷f erf­aefni sem gerir ■ß ˙tsettari fyrir a­ fß sj˙kdˇminn. Var­andi kyn er astmi mun algengari hjß drengjum en st˙lkum fyrir kyn■roska en eftir ■a­ er astmi algengari hjß st˙lkum/konum.á

SÝ­an geta řmis ßreiti valdi­ versnun ß astma, svo sem reykingar (beinar e­a ˇbeinar), rykmengun, veirusřkingar, kuldi, og ofnŠmi fyrir frjˇkornum, dřrum, rykmaurum, myglu og mat. Einnig getur loftmengun Ý umhverfi og ■ß sÚrstaklega mengun frß umfer­ haft slŠm ßhrif ß astma. Reykingar hafa einnig ßhrif var­andi astma sem orsaka■ßttur og ■ß bŠ­i ß me­g÷ngu og eftir fŠ­ingu.á

Greining:áGetur veri­ vandas÷m, sÚrstaklega hjß smßb÷rnum. Greiningin byggir mest ß Ýtarlegri sj˙kras÷gu og sko­un. A­rir sj˙kdˇmar, eins og berkjukvef me­ teppu sem fylgir til dŠmis RS veirusřkingum, geta gefi­ mj÷g lÝk einkenni og Ý astma. A­rar mismunagreiningar eru til dŠmis sk˙tabˇlgur, vÚlindabakflŠ­i og einnig getur a­skotahlutur Ý ÷ndunarvegi einstaka sinnum valdi­ astmalÝkum einkennum. Stundum ■arf a­ grÝpa til ■ess a­ prˇfa a­ gefa markvissa astmame­fer­ Ý stuttan tÝma Ý greiningarskyni. Hjß skˇlab÷rnum er hŠgt a­ sty­jast vi­ ÷ndunarmŠlingar og einnig er hŠgt a­ meta berkjuau­reitni me­ rannsˇknum, til dŠmis svok÷llu­u Metakˇlinprˇfi og me­ ßreynsluprˇfum.á

Lyfjame­fer­ er
tr÷ppu­ upp e­a
ni­ur Ý samrŠmi vi­
■a­ hversu slŠmur
astminn er og
hvernig hann svarar
me­fer­.

RÚtt er a­ meta b÷rn me­ astma me­ tilliti tiláofnŠmis og er ■a­ gert me­ ofnŠmisprˇfum.áHjß yngstu b÷rnunum, sem ekki hafa fj÷lskyldus÷guáum ofnŠmi, er ■ˇ oft be­i­ me­ ofnŠmisprˇf.áHvert tilfelli ■arf a­ meta fyrir sig hva­á■etta var­ar og ■ß einnig me­ tilliti til ■ess hvortádřr eru Ý nßnasta umhverfi barnsins.

Me­fer­:áMikilvŠgt er a­ frŠ­a sj˙klinga og foreldra ■eirra vel um astmann og ˙tleysandi ■Štti. Var­andi ˙tleysandi ■Štti ■ß eru veirusřkingar langalgengasta ors÷k versnana hjß yngri b÷rnum en me­ vaxandi aldri eykst mikilvŠgi ofnŠmis.á

Lyfjame­fer­ er a­ sjßlfs÷g­u mj÷g mikilvŠg og fylgir h˙n ßkve­inni nßlgun ■ar sem me­fer­in er tr÷ppu­ upp e­a ni­ur Ý samrŠmi vi­ ■a­ hversu slŠmur astminn er og hvernig hann svarar me­fer­. Helstu lyfjaflokkarnir eru ■rÝr, ■.e. berkjuvÝkkandi lyf, inn˙­asteralyf og leukotrien hemjandi lyf.á

BerkjuvÝkkandi lyf: Stuttverkandi lyf: Eru notu­ vi­ astmaeinkennum og fyrirbyggjandi gegn ßreynslueinkennum. DŠmi um slÝk lyf eru Bricanyl (terbutalin) og Ventolin (salb˙tamˇl).á

═ langflestum
tilfellum geta b÷rn
me­ astma teki­
fullan ■ßtt Ý daglegu
lÝfi me­ markvissri
me­fer­.

Langverkandi lyf:áEru notu­ Ý astma sem ekki svarar me­fer­ me­ stuttverkandi berkjuvÝkkandi lyfjum ßsamt inn˙­asterum Ý hˇflegum sk÷mmtum. Eru t.d. heppileg lausn hjß b÷rnum me­ tÝ­ ßreynslueinkenni, m.a. vi­ ˇskipulag­a ßreynslu eins og leik Ý frÝmÝn˙tum og oft gˇ­ lausn vegna nŠtureinkenna. DŠmi um lyf af ■essum toga eru Serevent (salmeterol) og Oxis (formeterol).á

Inn˙­asteralyf:áEru lyf sem hemja bˇlgu Ý berkjum og eru notu­ hjß sj˙klingum me­ tÝ­ e­a vi­varandi einkenni. DŠmi um lyf af ■essum flokki eru Asmanex (mˇmetsˇn), Flixotide (flutikasˇn) og Pulmicort (budesonide).

SÝ­an eru til samsett lyf me­ inn˙­asterum og langvirku berkjuvÝkkandi lyfi, t.d. Seretide (salmeterol+flutikasˇn) og Symbicort (formeterol+ budesonide).

LeukotrÝen hemjandi lyf:áDraga ˙r berkjusamdrŠtti og eru einnig bˇlguhemjandi. Eru fyrst og fremst notu­ ■egar me­fer­ me­ inn˙­asterum og berkjuvÝkkandi lyfjum skilar ekki fullnŠgjandi ßrangri. DŠmi um slÝkt lyf er Singulair Montelukast. B÷rn skera sig ˙r frß fullor­num a­ ■vÝ leyti a­ lyf af ■essum flokki virka oft betur hjß ■eim.á

Helstu markmi­:

  • A­ b÷rnin geti teki­ fullan ■ßtt Ý daglegu lÝfi, ■ar me­ tali­ a­ ■au geti teki­ ■ßtt Ý leikjum og Ý■rˇttum til jafns vi­ jafnaldra sÝna.
  • A­ b÷rnin sÚu laus vi­ nŠtureinkenni.
  • A­ lungnastarfsemi sÚ e­lileg.

Vissulega tekst ekki alltaf a­ nß ■essum markmi­um til fulls en Ý langflestum tilfellum nßst ■essi markmi­ a­ meira e­a minna leyti me­ markvissri me­fer­.

Vert er a­ geta ■ess a­ mj÷g algengt er a­ b÷rn me­ astma sÚu einnig me­ nefbˇlgur.

Gˇ­ eftirfylgni er mikilvŠgur ■ßttur me­fer­ar, me­al annars til a­ fylgjast me­ me­fer­arheldni sem oft er miki­ vandamßl og ■ß sÚrstaklega hjß unglingum. Jafnframt ■arf a­ fylgjast me­ a­ b÷rnin og foreldrar ■eirra kunni a­ nota astmalyfin rÚtt. Einnig geta or­i­ miklar breytingar ß sj˙kdˇmsßstandinu hjß b÷rnum ß stuttum tÝma. Ůß ■arf a­ fylgjast me­ vexti en bŠ­i getur astminn haft ßhrif ß v÷xt, sem og astmalyf af flokki inn˙­astera og sterar til innt÷ku. Vaxtarsker­ing er ■ˇ sjaldgŠf af v÷ldum inn˙­astera ef gŠtt er a­ skammtastŠr­. FßtÝtt er Ý dag a­ grÝpa ■urfi til me­fer­ar me­ sterum til innt÷ku Ý umtalsver­um mŠli.á

Heimildir: sibs.isá


Athugasemdir

SvŠ­i

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg ß Facebook
  • RSS af heilsutorg
  • Mobile ˙tgßfa af heilsutorg.com
  • VeftrÚ