Gl˙tenˇ■ol

Or­i­ gl˙tenˇ■ol er kannski rangnefni ■ar sem segja mß a­ sß sem greindur er me­ gl˙tenˇ■ol skuli for­ast fŠ­u me­ gl˙teni alfari­ og ■vÝ sÚ tilfelli­ Ý raun ofnŠmi en ekki ˇ■ol. Margir nota or­i­ SelÝak (en: coeliac disease) yfir sama sj˙kdˇm og sß sem greinist me­ hann ■arf a­ gŠta ■ess a­ bor­a ekki gl˙ten alla Švi. Greina mß sj˙kdˇminn me­ mŠlingu ß svo k÷llu­um trans amÝnasa Ý blˇ­i en sj˙kdˇmurinn

er skilgreindur sem sjßlfsofnŠmissj˙kdˇmur (en: autoimmune condition) en ekki er vita­ um ßstŠ­ur hans en erf­um og umhverfis ■ßttum er helst kennt um.

Konur eru ■risvar sinnum lÝklegri en karlar til a­ fß sj˙kdˇminn og hann getur komi­ ß hva­a aldri sem er ■ˇ svo a­ algengast sÚ a­ hann greinist ß aldrinum 8-12 mßna­a ■ˇ svo a­ oft taki einhvern tÝma a­ greina hann. Einnig er algengt a­ fˇlk ß aldrinum 40-60 ßra greinist og fˇlk me­ sykursřki třpu 2, Downs og Turner heilkenni. Sj˙kdˇmurinn er Šttgengur.
Helstu einkenni eru kvi­verkir, upp■emba, meltingatruflanir, hŠg­atreg­a, ni­urgangur (mj÷g illa lyktandi) og lÚlegt frßsog nŠringarefna sem eykur hŠttu ß vÝtamÝn- og steinefnaskorti sem og vannŠringu. Ínnur einkenni geta veri­ ■reyta, ■yngdartap, h˙­ ˙tbrot (drematitis herpetiformis), taugaska­i og sker­ing ß vexti og ■roska barna. Ůar sem gl˙tensnautt fŠ­i getur veri­ snautt af trefjum, getur har­lÝfi komi­ til.

Einstaklingar me­ gl˙tenˇ■ol ■urfa a­ varast gl˙ten Švilangt svo ■armarnir og meltingavegurinn geti starfa­ e­lilega. Ef ■eir halda ßfram a­ bor­a matvŠli sem innihalda gl˙ten ver­a vi­varandi bˇlgubreytingar Ý slÝmh˙­ ■armanna, ■armatoturnar bˇlgna og frßsoga nŠringarefni ekki sem skyldi. Gl˙tenfrÝtt fŠ­i lagar einkenni sj˙kdˇmsins og lŠknar e­a grŠ­ir ■armana og vi­ ■a­ ver­ur frßsog nŠringarefna inn Ý lÝkamann aftur e­lilegt. Eftir greiningu ß sj˙kdˇmnum getur li­i­ ■ˇ nokkur tÝmi ß­ur en ■armarnir fara a­ starfa e­lilega ß nř, ■ˇ tekur ■a­ yfirleitt styttri tÝma hjß b÷rnum en fullor­num.

Engin vÝsindaleg r÷k hafa ver­ fŠr­ fyrir ■vÝ a­ ■eir sem ekki eru me­ ˇ■ol/ofnŠmi fyrir gl˙teni sÚu heilsuhraustari e­a b˙i vi­ betri meltingu vi­ ■a­ a­ for­ast gl˙ten.

Hva­ er gl˙ten og hvar finnstá■a­?
Gl˙ten er prˇteintegund sem finnst Ý ■remur korntegundum, ■a­ eru hveiti, spelt, r˙gur og bygg og ■ar me­ afur­um ˙r ■essum tegundum. Ůa­ sem einnig skiptir mßli hÚr er a­ ■essar korntegundir eru unnar Ý verksmi­jum sem einnig mala a­rar korntegundir sem ■ř­ir a­ smit getur hŠglega borist ß milli og ■vÝ ■arf a­ gŠta ■ess a­ korntegundir sem eru a­ upplagi gl˙tenlausar, til a­ mynda bˇkhveiti og hafrar fari Ý gegnum a­ra ■reskingar-, m÷lunar- og p÷kkunar lÝnu til a­ halda ■eim ßfram gl˙tenlausum.
Hafrar eru a­ upplagi gl˙tenlausir en til a­ merkja umb˙­ir ■eirra me­ or­inu ägl˙tenlausirô ■urfa ■eir a­ fara Ý gegnum hreint umhverfi Ý vinnslunni og eru ■vÝ sÚrstaklega me­h÷ndla­ir. B÷rn me­ gl˙tenˇ■ol mega ■ˇ ekki bor­a sÚrstaklega me­h÷ndla­a hafra fyrr en blˇ­prufur eru or­nar e­lilegar og ■ß ekki meira en 25-50 gr÷mm daglega. MatvŠli sem eru gl˙tenfrÝ geta veri­ nßtt˙rulega gl˙tenfrÝ e­a me­h÷ndlu­ ■annig a­ allt gl˙ten er fjarlŠgt ˙r ■eim. Sjß Ý t÷flu 1, upplřsingar um v÷rur sem innihalda gl˙ten og Ý t÷flu 2, innihalda ekki gl˙ten. HŠgt er a­ kaupa gl˙tenlaust pasta, morgunkorn, kex, k÷kur og brau­meti řmiss konar sem og mj÷lbl÷ndur til a­ baka eigi­ brau­, kex og k÷kur.
MatvŠli sem innihalda ekki gl˙ten frß nßtt˙runnar hendi eru kj÷t, fiskur og egg, mjˇlk, mjˇlkurafur­ir (s.s. ostur), ßvextir, ßvaxtasafi, grŠnmeti, kart÷flur, hrÝsgrjˇn, kÝnˇa, hnetur, m÷ndlur, frŠ, kˇkos, smj÷r, matarolÝa og smj÷rlÝki. Eins og ß­ur segir ■arf ßvallt a­ lesa innihaldslřsingar til a­ tryggja a­ engu sem inniheldur gl˙ten hafi veri­ bŠtt Ý matvŠli­. DŠmi um slÝkt gŠti veri­ jˇg˙rt me­ m˙slÝ, sem gŠti innihaldi­ gl˙ten.

Oft tengist gl˙tenˇ■ol og mjˇlkursykurs ˇ■ol (laktˇsa ˇ■ol) og lřsir ■a­ sÚr ■annig a­ einstaklingurinn fŠr magaverki og jafnvel ni­urgang en ■a­ er e­lilegt me­an ■armatoturnar eru a­ jafna sig. Ůegar starfsemi er or­in e­lileg ß nř ■ß Šttu ■armarnir a­ geta broti­ mjˇlkursykurinn ni­ur.á═ dag er miki­ ˙rval af mjˇlkurv÷rum ßn mjˇlkursykurs og margar sřr­ar mjˇlkurv÷rur innihalda lÝti­ af mjˇlkursykri. Smj÷r, brau­ostar og flestir smurostar innihalda engan mjˇlkursykur og ■vÝ er hŠgt a­ nota ■essar v÷rur ß ■vÝ tÝmabili sem ■armarnir eru vi­kvŠmir.

MikilvŠgt er a­ einstaklingar me­ gl˙tenˇ■ol fari reglulega til nŠringarfrŠ­ings e­a nŠringarrß­-
gjafa til a­ fß faglegan stu­ning til a­ vi­halda gl˙tenfrÝu fŠ­i og til a­ fylgjast
me­ ■vÝ a­ vi­komandi ■jßist ekki af nŠringarskorti af neinu tagi. Ůa­ sem helst getur skort eru B-vÝtamÝn, sÚr Ý lagi B12-vÝtamÝn og fˇlasÝni og trefjar. Trefjarnar mß au­veldlega bŠta upp me­ ■vÝ a­ bor­a ßvexti og grŠnmeti. Nokku­ algengt er a­ fˇlk me­ gl˙tenˇ■ol fßi bein■ynningu og ■jßist af jßrnskorti. Alvarlegri aflei­ingar gl˙tenˇ■ols og ■ess a­ for­ast ■a­ ekki ˙t matarŠ­i eru krabbamein Ý meltingarveg og ß me­g÷ngu ■ar sem barni­ getur fŠ­st of lÚtt.

Aukefni
Sum aukefni geta innihaldi­ sterkju sem er b˙in til ˙r korntegund sem inniheldur gl˙ten. SamkvŠmt gildandi reglum um merkingar matvŠla skulu framlei­endur merkja sÚrstaklega ef nota­ar eru korntegundir sem innihalda gl˙ten Ý matvŠli, lÝka Ý aukefni. Magn aukefna er ßvallt lÝti­ Ý matvŠlum en oft er nau­synlegt a­ sko­a vel hvort aukefnin innihalda gl˙ten og gŠti ■urft a­ hafa samband vi­ framlei­anda v÷runnar til a­ ganga ˙r skugga um ■a­. Fyrir ne­angreind aukefni (sterkja notu­ sem ■ykkingarefni Ý řmsa matvŠlaflokka) er betra a­ fullvissa sig um a­ ■au innihaldi ekki sterkju frß korntegundum sem innihalda gl˙ten. Algengast er a­ notu­ sÚ kart÷flu- e­a maÝssterkja Ý ■essa tegund aukefna og ■ß ■arf ekki a­ hafa ßhyggjur af gl˙teni.

1 Einstaklingar me­ gl˙tenˇ■ol geta ■ˇ Ý flestum tilvikum bor­a­ hafra sem hafa veri­ me­h÷ndla­ir sÚrstakalega ■.e. alveg hreinir hafrar (specialfremstillet havre) en b÷rn mega ekki byrja a­ bor­a hafra, sem hafa veri­ me­h÷ndla­ir sÚrstaklega, fyrr en blˇ­prufur eru or­nar e­lilegar og ■ß ekki meira en 25-50 gr÷mm daglega.
2 ═ Bretlandi merkir ôcornö hveiti
3 ┴ vi­ hvort sem hrÝsgrjˇnin eru hvÝt e­a br˙n

E 1404 Sterkja, oxu­ E 1410 Mˇnˇsterkjufosfat E 1412 DÝsterkjufosfat
E 1413 Fosfatera­ dÝsterkjufosfat E 1414 Asetřlera­ dÝsterkjufosfat
E 1420 Sterkjuasetat E 1422 Asetřlera­ dÝsterkjuadipat
E 1440 Hřdroxyprˇpřlsterkja E 1442 HřdroxyprˇpřldÝsterkjufosfat
E 1450 SterkjunatrÝumoktenřlsuccinat E 1451 Asetřleru­ sterkja, oxu­

Tilb˙nir rÚttir og matvŠli
Gl˙ten getur veri­ Ý řmsum tilb˙num rÚttum, samsettum matvŠlum og kryddi og ■vÝ mikilvŠgt a­ lesa vel innihaldslřsingu til a­ fullvissa sig um a­ varan innihaldi ekki gl˙ten. Lesa ■arf reglulega ß umb˙­ir ■ar sem framlei­endur breyta oft um uppskrift ß s÷mu v÷ru.

Gl˙ten er e­a getur veri­ Ý:
Ľ M÷rgum morgunkornstegundum
Ľ Kj÷tv÷rum s.s. kj÷tfarsi, patÚ, pylsum, ßleggi og tilb˙num rÚttum
Ľ HvÝtum jafningi, pakkasˇsum og s˙puteningum
Ľ Sinnepi, tˇmatsˇsu, majˇnesi, rem˙la­i, karrř og ÷­rum kryddbl÷ndum
Ľ Fylltu s˙kkula­i, lakkrÝs, lakkrÝskonfekti, hlaupi og karamellum
Ľ Frosnum fr÷nskum kart÷flum, kart÷flufl÷gum, snakki, ristu­um lauk
Ľ Malti og jˇla÷li

FŠ­ubˇtarefni geta innihaldi­ gl˙ten t.d. ef ■au innihalda fylliefni svo sem sterkju e­a dextrÝn. Gl˙ten getur einnig veri­ Ý h˙­unarefni fŠ­ubˇtarefna. Best er a­ spyrjast fyrir hjß framlei­anda/heildsala til a­ fß upplřsingar um hvort gl˙ten sÚ Ý
vi­komandi v÷ru. Til a­ tryggja a­ einstaklingur me­ gl˙tenˇ■ol fßi ÷ll nŠringarefni sem hann ■arfnast, ■ß er mŠlt me­ fj÷lvÝtamÝni (vÝtamÝn og steinefni Ý rß­l÷g­um dagskammti fyrir vi­komandi aldur) en velja skal v÷ru sem er gl˙tenfrÝ.

Heimildir:
C°liaki og mad uden gluten. Ved c°liaki er man n°dt til at undgň hvede og andre kornprodukter,
som indeholder gluten. Pjecen fortŠller, hvordan man g°r det. Udgiver: F°devarestyrelsen,
Danmarks F°devareforskning, Sundhedsstyrelsen, Dansk C°liakiáForening og Astma-Allergi Forbundet (2005).
https://www.nhs.uk/conditions/coeliac-disease/
VÝsindavefurinn

H÷fundur:
FrÝ­a R˙n ١r­ardˇttir nŠringarrß­gjafi.
Stu­st var vi­ grein um gl˙tenˇ■ol sem Jˇhanna E. Torfadˇttir, nŠringarfrŠ­ingur skrifa­i fyrir ReykjavÝkurborg ßri­ 2005

á
  • Alvogen


Athugasemdir

SvŠ­i

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg ß Facebook
  • Mobile ˙tgßfa af heilsutorg.com
  • VeftrÚ