NŠring aldra­ra ľ v÷kvaskortur algengt vandamßl

Kannanir hafa leitt Ý ljˇs a­ matarŠ­i margra aldra­ra er bßgbori­ og langt frß ■vÝ a­ samrŠmast almennum manneldismarkmi­um. Ůannig sřndi bandarÝsk k÷nnun fram ß a­ 18% aldra­ra neytir aldrei gŠnmetis og ■ri­jungur aldrei ßvaxta.

Eins og gefur a­ skilja telur hˇpur aldra­ra mj÷g mislita hj÷r­ og eftir ■vÝ sem fˇlk eldist ver­ur munur ß nŠringarßstandi milli manna Š greinilegri. Ůar skipta lÝfsvenjur fyrri ßra (s.s. matarvenjur, efnahagur, lyf og fleira) og erf­a■Šttir mßli. Ůessi sta­reynd gerir ■a­ a­ verkum a­ erfitt getur reynst a­ mˇta samrŠmda nŠringarstefnu (manneldismarkmi­) fyrir ■ennan hˇp. Samt sem ß­ur fer slÝk vinna fram og er Ý sÝfelldri mˇtun.

NŠringar- og orkuskortur algengur me­al eldra fˇlks

Eftir ■vÝ sem vi­ eldumst aukast lÝkur ß a­ vi­ ver­um fyrir bar­inu ß nŠringarvandamßlum. ┴stŠ­urnar geta veri­ margar eins og minni matarlyst sem aftur lei­ir til ˇnˇgrar orku- og nŠringarefnaneyslu. MargvÝsleg lyfjaneysla og ofneysla alkˇhˇls getur einnig haft afgerandi ßhrif ß nŠringarb˙skap lÝkamans. Ůegar tala­ er um eldra fˇlk Ý änŠringarleguö tilliti er skipt Ý tvo aldurshˇpa. Fyrri hˇpnum tilheyra ■eir sem eru ß aldursbilinu 50-70 ßra og ■eim seinni fˇlk sem er eldra en sj÷tÝu ßra. Ůa­ segir sig sjßlft a­ almennt sÚ­ getur veri­ mikill munur ß neysluvenjum fimmtugs einstaklings og ■ess sem er ßttrŠ­ur. Sem dŠmi mß nefna a­ um fimmtugt er algengt a­ nŠringarvandamßli­ tengist ofneyslu sem lei­ir til offitu ß me­an a­ algengara er a­ ßttrŠ­ur einstaklingur ■jßist af lystarleysi sem řtir undir of miki­ ■yngdartap og aflei­ingin ver­ur vannŠring. SamkvŠmt erlendum k÷nnunum er tali­ a­ allt a­ 50% ■eirra sem dvelja ß elliheimilum lÝ­i nŠringar- og orkuskort.

Fj÷lbreytt fŠ­i og nŠgilegt vatn er lykillinn a­ nŠringarlegu jafnvŠgi

Reglubundin neysla ß fj÷lbreyttu fŠ­i ßsamt nŠgilegri vatnsdrykkju er a­ sjßlfs÷g­u lykillinn a­ nŠringarlegu jafnvŠgi hjß ÷ldru­um sem og ÷­rum. Ůar a­ auki gŠti ■eim gagnast a­ neyta reglubundi­ einnar fj÷lvÝtamÝnst÷flu me­ steinefnum og teskei­ af lřsi. Stundum er ■÷rf ß markvissari bŠtiefnaneyslu en slÝk neysla Štti ekki a­ fara fram fyrr en sÚrfrŠ­ißlit liggur fyrir. ┴stŠ­an er s˙ a­ ˇhˇfleg fŠ­ubˇtarneysla getur leitt til eiturßstands Ý lÝkama. Ůeim sem eiga Ý erfi­leikum me­ a­ nŠrast ß e­lilegan mßta getur gagnast a­ neyta nŠringarduftdrykkja ß milli mßla. DŠmi um slÝka bl÷ndu er Build-up.

Ůorstatilfinning er ekki gˇ­ur mŠlikvar­i ß ■÷rf lÝkamans fyrir vatni

Ůa­ sem eftir lifir pistilsins ver­ur fjalla­ um ■a­ nŠringarefni sem telst vera a­alnŠringarefni mannslÝkamans og skortur ß ■vÝ hefur margvÝsleg neikvŠ­ ßhrif Ý f÷r me­ sÚr. HÚr er ßtt vi­ hinn eina sanna lÝfselexÝr sem a­ sjßlfs÷g­u er vatn. Hlutverk vatns er marg■Štt.

Ůa­:

  • svalar ■orsta
  • a­sto­ar vi­ meltingu
  • kŠlir lÝkamann ß me­an ß ßreynslu stendur
  • dregur ˙r matarlyst og äsnakkiö milli mßla
  • skolar ˙t ˙rgangsefnum
  • ber nŠringarefni til frumanna
  • äsmyrö li­amˇtin
  • vi­heldur heilbrig­i og litblŠ h˙­arinnar
  • dregur ˙r myndun nřrnasteina
  • linar h÷fu­verk
  • vi­heldur blˇ­magni.

Sta­reyndin er s˙ a­ eldra fˇlki er hŠtt vi­ a­ lÝ­a v÷kvaskort, sÚrstaklega ■eim sem eru sj÷tÝu ßra og eldri. ┴stŠ­ur ■ess geta veri­ margvÝslegar. Sem dŠmi mß nefna a­ e­lilega ■orstatilfinningu vantar e­a a­ fˇlki finnist erfitt a­ drekka og jafnvel lei­igjarnt. Ekki er ˇalgengt a­ eldra fˇlk sem lÝ­ur vegna ■vagleka reyni a­ halda drykkju Ý lßgmarki vegna ˇtta vi­ versnandi ßstand. Ůrßtt fyrir v÷ntun ß v÷kva Ý lÝkama er ■a­ sta­reynd a­ eldra fˇlk vir­ist oft ekki finna fyrir ■orsta e­a taka eftir ■urrleika Ý munni. Einnig er vert a­ hafa Ý huga a­ eftir ■vÝ sem vi­ eldumst minnkar heildarv÷kvamagn lÝkamans og ■vÝ geta algeng ßreiti eins og hŠkkandi lÝkamshiti (s.s. vegna flensu) e­a hßr umhverfishiti řtt undir of miki­ v÷kvatap sem a­ sjßlfs÷g­u getur haft mj÷g ska­leg ßhrif Ý f÷r me­ sÚr.

Koffein og alkˇhˇl řta undir v÷kavatap ˙r lÝkama

Til vi­bˇtar vi­ ■a­ vatn sem vi­ fßum ˇbeint me­ neyslu hef­bundinnar fŠ­u er gˇ­ regla a­ drekka sex til ßtta gl÷s af v÷kva ß dag (1 glas = 2,5 dl). Neysla drykkjarfanga eins og mjˇlkur og ßvaxtasafa eru inni Ý ■essari mynd. Aftur ß mˇti teljast drykkjarf÷ng sem innihalda koffein og alkˇhˇl ekki me­ enda eru efni Ý koffeini og alkˇhˇli sem auka ß ■vagmyndun og ■ar me­ v÷kvatap ˙r lÝkama. Sem dŠmi mß nefna a­ ef drukkinn er einn kaffibolli (1,5 dl) er hŠgt a­ gefa sÚr a­ ˙r lÝkama tapist 1,7 dl af v÷kva og ef drukkinn er 5 dl af bjˇr mß gefa sÚr a­ ■egar upp ver­ur sta­i­ hafi lÝkaminn tapa­ 6 dl af v÷kva.

Vatn, vatn, vatn og meira vatn!

Of lÝti­ vatn Ý lÝkama eldra fˇlks getur au­veldlega framkalla­ ßstand eins og har­lÝfi og jafnvel hŠg­astÝflu (hŠg­ir skila sÚr ekki og jafnvel er ■÷rf ß lŠknishjßlp til a­ losa um ■Šr). ═ reynd mß me­ sanni segja a­ v÷kvaskortur sker­i verulega andlegan og lÝkamlegan ■rˇtt ■ess sem fyrir honum ver­ur. ŮvÝ Šttu allir a­ kappkosta a­ neyta nŠgilegs v÷kva. Og ■eim sem af einhverjum ßstŠ­um eiga erfitt me­ drykkju Štti a­ a­sto­a eftir megni.

Heimild: doktor.isá


Athugasemdir

SvŠ­i

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg ß Facebook
  • RSS af heilsutorg
  • Mobile ˙tgßfa af heilsutorg.com
  • VeftrÚ