MatarŠ­i Ýslenskra barna

Sta­an Ý dag.

SamkvŠmt nřjustu landsk÷nnun ß matarŠ­i sex ßra barna 2011-2012 hafa matarvenjur sex ßra barna ■okast Ý ßtt a­ hollari venjum Ý samanbur­i vi­ landsk÷nnun 2001-2002.

Fylgni vi­ n˙verandi rß­leggingar um matarŠ­i og nŠringarefni var meiri en fyrir 10 ßrum sÝ­an. ┴ ßrunum 2011-2012 drˇst neysla ß gosi og nřmjˇlk saman um ■ri­jung frß ■vÝ 2001-2002 og neysla ß kexi og k÷kum um 15%. Neysla ß ßv÷xtum og grŠnmeti ßsamt neyslu ß morgunkorni jˇkst um 60% og neysla ß kj÷ti og kj÷tv÷rum um fjˇr­ung. Ni­urst÷­ur sřndu einnig fram ß aukna neyslu ß trefjum og minni neyslu ß har­ri fitu, sem lŠkka­i ˙r 16E% ni­ur Ý 14E% (vi­mi­ <10E%). Vi­bŠttur sykur fˇr ˙r ■vÝ a­ vera 13% af heildar orkuinnt÷ku sex ßra barna ni­ur Ý 11% (vi­mi­ <10E%). GŠ­i fitu og kolvetna var ■vÝ enn ßbˇtavant.

Ni­urst÷­ur nřjustu landsk÷nnunar ß matarŠ­i sex ßra barna ßrin 2011-2012 bentu til ■ess a­ um 20-25% af heildarorku Ý fŠ­i barnanna hafi komi­ ˙r fŠ­uflokkum me­ takmarka­a nŠringar■Úttni svo sem snakki, sŠlgŠti, Ýs, kexi, k÷kum og sykru­um svaladrykkjum.

Ůegar ni­urst÷­ur rannsˇknarinnar eru sko­a­ar me­ tilliti til fylgni vi­ n˙verandi rß­leggingar um fŠ­uval kemur Ý ljˇs a­ ■ar ■arfnast mikilla umbˇta. Um ■a­ bil 20% barnanna fylgdu rß­leggingum um neyslu ß ßv÷xtum og grŠnmeti, fiski, grˇfu brau­i og ÷­rum trefjarÝkum kornmat.

Ůri­jungur barnanna fylgdi rß­leggingum um daglega innt÷ku lřsis og nß­i a­eins fjˇr­ungur barnanna rß­l÷g­um dagsskammti e­a meira af D-vÝtamÝni. A­eins 5% barnanna fylgdu rß­leggingum um neyslu ß mj˙kri fitu Ý sta­ har­rar og a­ halda saltneyslu Ý hˇfi. Flest barnanna fylgdu rß­leggingum um tvo mjˇlkurskammta ß dag.

Ůrˇun ß matarŠ­i barna ß ═slandi er sambŠrileg og hjß nßgrannal÷ndum okkar og vir­ast flestar ■jˇ­ir vera a­ kljßst vi­ of mikla neyslu ß vi­bŠttum sykri og har­ri fitu me­al barna. Nau­synlegt er a­ endurtaka rannsˇknir ß matarŠ­i barna svo hŠgt sÚ a­ fylgjast me­ ■rˇun ■ess.

┴hrifa■Šttir

Margir ■Šttir hafa ßhrif ß breyttar matarvenjur barna og mß ■ar nefna a­gengi a­ hollum mat sem er nau­synlegt svo hollt fŠ­uval geti ßtt sÚr sta­. Mj÷g ÷flugt starf hefur ßtt sÚr sta­ Ý grunnskˇlum landsins fyrir tilstu­lan landlŠknisembŠttis me­ verkefninu heilsueflandi grunnskˇli,sem er Ý takt vi­ nřju a­alnßmskrß grunnskˇla.

SamkvŠmt henni er heilbrig­i og velfer­ eitt af grunn■ßttum menntunar og skˇlastarf ß a­ stu­la a­ heilsusamleg u fŠ­uvali me­ frŠ­slu og gˇ­u frambo­i ß fj÷lbreyttu fŠ­i. Ůegar teki­ er mi­ af aukinni ßherslu ß heilbrig­i og velfer­ er lÝti­ plßss gefi­ fyrir kennslu ß heilsusamlegum matarvenjum og lÝfshßttum Ý kennsluskrß.

Vandamßli­ er ■ˇ ekki skortur ß frŠ­sluefni ■vÝ finna mß fj÷lbreytt frŠ­sluefni um matarŠ­i og almennt heilbrig­i bŠ­i ß vef Nßmsgagnastofnunnar og EmbŠttis landlŠknis. Me­ ßframhaldandi ßherslu ß heilbrig­i og velfer­ barna Ý skˇlasamfÚlaginu ßsamt aukinni frŠ­slu fyrir b÷rn og fj÷lskyldur ■eirra mß bŠta matarŠ­i barna enn frekar og stu­la ■annig a­ velfer­ ═slendinga.

H÷fundur: HafdÝs Helgadˇttir, nŠringarfrŠ­ingur og kennari. á


Athugasemdir

SvŠ­i

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg ß Facebook
  • RSS af heilsutorg
  • Mobile ˙tgßfa af heilsutorg.com
  • VeftrÚ