FRAMKÍLLUN FĂđINGAR

Undir e­lilegum kringumstŠ­um fer fŠ­ing sjßlfkrafa af sta­ vi­ 38 ľ 42 vikna me­g÷ngulengd.

Stundum eru a­stŠ­ur ■annig a­ framkalla ■arf fŠ­ingu, hvort sem er fyrir e­a eftir ߊtla­an fŠ­ingardag.

Ůetta er raunin hjß um fjˇr­ungi allra ■unga­ra kvenna hÚr ß landi.

Framk÷llun fŠ­ingar er inngrip og er ekki framkvŠmd nema lŠknisfrŠ­ileg ßstŠ­a liggi fyrir vegna ■ess a­ a­eins auknar lÝkur eru ß inngripi eins og mŠnurˇtardeyfingu, sogklukku og fŠ­ingu me­ keisaraskur­i ef fŠ­ing er framk÷llu­. FŠ­ingalŠknar og ljˇsmŠ­ur ßkve­a hvenŠr fŠ­ing er framk÷llu­ og hva­a a­fer­ir eru nota­ar. ┴vallt er haft a­ lei­arljˇsi a­ tryggja ÷ryggi mˇ­ur og barns.

Helstu ßstŠ­ur fyrir framk÷llun fŠ­ingar

Helstu ßbendingar sem fagfˇlk sty­st vi­ eru ■essar:

  • Lengd me­ganga, 41-42 vikur samkvŠmt ˇmsko­un (mi­a­ vi­ 40-41 viku ef mˇ­ir er or­in 40 ßra)
  • Fari­ legvatn
  • Vaxtarseinkun barns
  • Me­g÷ngueitrun
  • Langvinnur hß■rřstingur og me­ganga lengri en 40 vikur
  • Grunur um fˇsturstreitu samkvŠmt fˇsturhjartslßttarriti
  • TvÝburame­ganga eftir 37-38 vikna me­g÷ngu
  • Blˇ­flokkamisrŠmi mˇ­ur og fˇsturs
  • Alvarlegir sj˙kdˇmar ß me­g÷ngu svo sem sykursřki, rau­ir ˙lfar,nřrnasj˙kdˇmar o.fl.
  • Ef fˇstur hefur dßi­ Ý mˇ­urkvi­i

┴kv÷r­un um framk÷llun fŠ­ingar

FŠ­ingarlŠknir ßkve­ur hvenŠr ßstŠ­a er til a­ framkalla fŠ­ingu. LŠknir og ljˇsmˇ­ir ˙tskřra ßstŠ­ur framk÷llunar fyrir ver­andi foreldrum og ef ßstand fˇsturs er gott er haft samrß­ vi­ foreldra var­andi dagsetningu.

HvenŠr Štti ekki a­ framkalla fŠ­ingu?

Alla jafna er ekki mŠlt me­ framk÷llun fŠ­ingar ef um er a­ rŠ­a:

  • Stˇrt barn
  • Fyrri fŠ­ing erfi­ e­a langdregin
  • Ůreytu og svefnleysi mˇ­ur
  • FÚlagslegar ßstŠ­ur

Rannsˇknir hafa sřnt a­ framk÷llun fŠ­ingar vi­ ■essar a­stŠ­ur lei­ir ekki endilega til a­ fŠ­ing ver­i au­veldari e­a a­ ˙tkoman ver­i betri fyrir mˇ­ur e­a barn.

Lengd me­ganga

Ůegar me­ganga hefur vara­ lengur en 42 vikur er tala­ um lengda me­g÷ngu. Ůa­ gerist Ý um ■a­ bil 10% tilvika. Ekki er vita­ me­ vissu hva­ veldur ■vÝ en lengd me­ganga er algengari hjß frumbyrjum og hjß ■eim konum sem ß­ur hafa gengi­ me­ barn lengur en 42 vikur. Erf­ir geta einnig haft ßhrif.

Vi­ lengda me­g÷ngu eykst lÝtillega ßhŠtta fyrir mˇ­ur og barn. Ůa­ getur dregi­ ˙r fˇsturvexti, vegna breytinga ß fylgjustarfsemi. Ůa­ eru meiri lÝkur ß ■vÝ a­ barni­ losi fˇsturhŠg­ir Ý legvatni­, sem ver­ur ■ß grŠnt. LÝkur ß bur­armßlsdau­a geta aukist lÝtillega, vari me­gangan lengur en 42 vikur. Vi­ lengda me­g÷ngu aukast lÝkur ß ■vÝ a­ mˇ­irin ■urfi a­ gangast undir keisaraskur­.

Bo­i­ er upp ß framk÷llun fŠ­ingar vi­ 40-41 viku ■egar mˇ­ir er or­in 40 ßra. Ůa­ er tali­ a­ hugsanlega sÚ a­eins betri ˙tkoma fyrir barni­ a­ eldri mŠ­ur gangi ekki me­ miki­ lengur.

Leghßls ß me­g÷ngutÝma

┴ fyrri hluta me­g÷ngu er leghßlsinn langur, loka­ur og ■Úttur vi­komu. Ůegar fer a­ lÝ­a ß seinni hluta me­g÷ngunnar og einkum ■egar dregur a­ fŠ­ingunni, tekur leghßlsinn a­ mřkjast og opnast innan frß (styttast). Belgir og kollur fˇstursins ■rřstast ni­ur Ý leghßlsinn. LÝkja mß opnun leghßlsins og fŠrslu h÷fu­sins ni­ur Ý hann vi­ ■r÷ngan kraga ß r˙llukragapeysu sem veri­ er a­ klŠ­a yfir h÷fu­ barnsins.

Hjß konu sem er a­ fŠ­a Ý fyrsta sinn, frymbyrju, ■ß byrjar leghßlsinn ß a­ styttast en sÝ­an tekur ˙tvÝkkun vi­. Hjß fj÷lbyrju ver­ur stytting og ˙tvÝkkun ß leghßlsi samhli­a og ■vÝ er frekar hŠgt a­ gera belgjarof hjß fj÷lbyrju en frumbyrju.

Belgjalosun

Ůegar losa­ hefur veri­ um belgi aukast lÝkur ß ■vÝ a­ fŠ­ing fari sjßlfkrafa af sta­. Vi­ ■reifingu ß leghßlsinum er meti­ hvort hŠgt er a­ losa um belgi. Leghßlsinn ■arf a­ vera byrja­ur a­ breytast; styttast, mřkjast og opnast ÷rlÝti­ eins og hann gerir Ý a­draganda fŠ­ingar. Eftir belgjalosun mß b˙ast vi­ a­ samdrŠttir aukist og hrÝ­arverkir geta hafist innan sˇlarhrings. Ůegar me­gangan er or­in 41 vika e­a meira bř­ur ljˇsmˇ­ir Ý me­g÷nguvernd belgjalosun. Ekki er talinn ßvinningur af belgjalosun fyrir 41 viku.

A­fer­ir til a­ setja fŠ­ingu af sta­

Vi­ framk÷llun fŠ­ingar eru eftirfarandi a­fer­ir nota­ar:

Cytotec (Misoprostol)

Algengast er a­ nota Cytotec« t÷flur til framk÷lllunar ß fŠ­ingu. Ůß er tafla sett upp Ý legg÷ngin aftan vi­ leghßlsinn. Ůessi tafla veldur ■vÝ a­ leghßlsinn ■roskast, mřkir hann og styttir og getur framkalla­ hrÝ­ar. Ůessi a­fer­ er notu­ ef leghßlsinn er langur og loka­ur. Cytotec mß gefa ß 4 klukkustunda fresti Ý nokkur skipti. Endurmat ß leghßlsi og samdrßttum Ý legi er gert fyrir hverja gj÷f. ═ sumum tilfellum er byrja­ a­ kv÷ldi og haldi­ ßfram morguninn eftir. Sumar konur geta fari­ heim Ý millitÝ­inni. Fylgst er reglulega me­ hjartslŠtti barns me­ fˇstuhjartslßttarriti (mˇnitor).

Ef legvatn er fari­ er Cytotec gefi­ um munn og ■ß ß 2 tÝma fresti.

Belgjarof

Ef leghßlsinn er opinn 1-2 sm og styttur (hagstŠ­ur) og kollur barns er skor­a­ur Ý grindinni mß gera gat ß belgina sem umlykja barni­. Vi­ ■a­ ÷rvast myndun hormˇna sem setur fŠ­ingarhrÝ­ar af sta­. Ef sˇtt hefst ekki innan 2 tÝma frß belgjarofi ■arf a­ bŠta vi­ oxřtˇsÝn dreypi. Belgirnir eru rofnir me­ lÝtilli plastklˇru sem lÝkist heklunßl. Ë■Šgindi Šttu ekki a­ vera meiri en vi­ venjulega innri kvensko­un.

OxřtˇsÝn dreypi.

OxřtˇsÝn er hrÝ­a÷rvandi hormˇn sem framkallar samdrŠtti Ý legi og er stundum er kalla­ ßstarhormˇn. Ůegar fŠ­ing fer af sta­ losnar oxřtˇsÝn Ý auknum mŠli Ý lÝkamanum en hva­ kemur ■vÝ af sta­ er ekki me­ fullu vita­. Hormˇni­ ÷rvar samdrŠtti Ý legi og framkallar hrÝ­ar. Ůetta hormˇn er til Ý lyfjaformi (Syntocinon«) og er stundum nota­ vi­ framk÷llun fŠ­ingar e­a til a­ auka kraft hrÝ­a Ý fŠ­ingu. HrÝ­a÷rvandi dreypi er yfirleitt ekki nota­ nema legvatn sÚ fari­ a­ leka og leghßlsinn or­inn styttur og a­eins opinn. Syntocinon« er blanda­ Ý saltvatnsupplausn og gefi­ Ý Š­. Byrja­ er a­ gefa nokkra dropa ß mÝn˙tu og ■a­ sÝ­an auki­ reglulega ■ar til konan er komin me­ reglulegar hrÝ­ar. Fylgst er me­ hjartslŠtti barnsins allan tÝmann vegna ■ess a­ Ý einstaka tilfellum geta hrÝ­a÷rvandi hormˇn valdi­ of÷rvun ß legi og ■ar af lei­andi streitu hjß barninu.

4.áBalloná

Einstaka sinnum er leghßlsinn vÝkka­ur ˙t me­ vatnsfylltri bl÷­ru (ballon) ß enda leggs sem dregin er Ý gegn um leghßlsinn ß nokkrum klukkustundum. Ůetta er helst nota­ hjß konum sem hafa ß­ur fari­ Ý keisaraskur­ e­a eru me­ ÷r Ý legi af ÷­rum ßstŠ­um.

Nßtt˙rulegar a­fer­ir

A­ nudda geirv÷rtur og fara Ý g÷ngufer­ir getur haft ÷rvandi ßhrif ß samdrŠtti Ý leginu, en ■au rß­ duga ekki til a­ setja fŠ­ingu af sta­. HŠg­a÷rvandi lyf e­a jurtir voru notu­ ß­ur fyrr til a­ ÷rva samdrŠtti Ý legi en eru ˇŠskileg vegna of÷rvunar ristils og ˇe­lilegu v÷kvatapi hjß mˇ­ur. ═ nßtt˙rulyfjum geta veri­ virk efni sem geta leitt til of÷rvunar legs sem getur leitt til fˇsturstreitu. Aldrei Štti a­ reyna notkun slÝkra lyfja nema a­ h÷f­u samrß­i vi­ ljˇsmˇ­ur og lŠkni sem geta meti­ hva­a efni eru Ý ■vÝ sem um rŠ­ir. Nßlastungur, nudd og ■rřstipunktanudd hefur stundum veri­ nota­ Ý seinni tÝ­ og er tr˙lega ska­laust, en framkallar ekki fŠ­ingu eitt og sÚr.

Einnig nota sumir samfarir og kynfer­islega fullnŠgingu til a­ auka lÝkur ß ■vÝ a­ fŠ­ingin fari sjßlf af sta­. SŠ­i inniheldur prostaglandÝn sem ÷rvar oxřtˇsÝn framlei­slu.

Hva­a rŠ­ur a­fer­ til framk÷llunar fŠ­ingar?

Fyrst og fremst ßstand leghßls, ■.e. ■Úttleiki, lengd og opnun. Tala­ er um a­ leghßls sÚ ˇ■roska­ur ■egar hann er langur, loka­ur og ■Úttur vi­komu en ■roska­ur e­a hagstŠ­ur ■egar stytting og ˙tvÝkkun eru hafin. Alla jafna eru prostaglandÝn efni notu­ ß ˇ■roska­an leghßls en annars belgjarof og oxřtˇsÝn dreypi.

Hve langan tÝma tekur fŠ­ingin?

Ůegar fŠ­ing er framk÷llu­ me­ lyfjum a­ kv÷ldi . . . LESA MEIRAá

á


Athugasemdir

SvŠ­i

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg ß Facebook
  • RSS af heilsutorg
  • Mobile ˙tgßfa af heilsutorg.com
  • VeftrÚ