Bj÷rn R˙nar L˙­vÝksson lŠknir rannsakar gigtsj˙kdˇma ß ═slandi

Bj÷rn R˙nar lŠknir
Bj÷rn R˙nar lŠknir

Bj÷rn R˙nar L˙­vÝksson klßra­i lŠknisfrŠ­i frß H═ 1989. Me­ sÚrfrŠ­imenntun Ý almennum lyflŠkningum frß University of Wisconsin 1994 og Ý klÝnÝskri ˇnŠmisfrŠ­i frß National Institutes of Health USA 1997. Hann er me­ doktorsprˇf Ý ˇnŠmisfrŠ­i frß H═ 1999. Bj÷rn R˙nar er stofnandi nřsk÷punarfyrirtŠkisins Expeda ehf. og er prˇfessor og yfirlŠknir vi­ ˇnŠmisfrŠ­ideild LSH.

Hvernig er rannsˇkninni hßtta­ Ý stˇrum drßttum og hversu margir einstaklingar munu taka ■ßtt Ý henni?

═ rannsˇkninni er notast vi­ nřjar greiningara­fer­ir sem fyrirtŠki­ Expeda ehf. hefur ■rˇa­ ß undanf÷rnum ßrum Ý samstarfi vi­ Hßskˇlann Ý ReykjavÝk og vÝsindamenn vi­ LandspÝtalann (LSH). Helstu samstarfsa­ilar innan LSH eru gigtarlŠknarnir Bj÷rn Gu­bj÷rnsson, Kristjßn Steinsson, ┴rni Jˇn Geirsson og ElÝnborg Stefßnsdˇttir, hj˙krunarfrŠ­ingur. ═ rannsˇkninni ver­ur gagnagrunnur sj˙kraskrßrkerfisins IceBio nřttur til ■ess a­ tryggja eftirlit og gŠ­i me­fer­ar. Rannsˇknin er unnin Ý samstarfi vi­ lyfjafyrirtŠki­ Portfarma fyrir h÷nd Celltrion Healthcare Co. Ltd. Mß me­ sanni segja a­ rannsˇknin sÚ einst÷k a­ ■vÝ leiti a­ samtÝmis ver­a sko­u­ ßhrif kostna­ar samhli­a klÝnÝskum- og grunnvÝsindarannsˇknum auk ■ess sem nřjungar vi­ greiningu, eftirlit og me­fer­ ver­a metnar. Um er a­ rŠ­a rannsˇkn ß 20 einstaklingum me­ iktsřki sem ver­a me­h÷ndla­ir me­ TNFalpha hemjandi lyfi (Remsima). Ůegar sam■ykki ■eirra liggur fyrir ver­ur ■eim fylgt eftir Ý 6 mßnu­i ■ar sem ofangreindir ■Šttir ver­a metnir Ý hvert sinn sem ■ßtttakendur rannsˇknarinnar koma til lyfjagjafar ß dagdeild gigtlŠkningadeildar LSH Ý Fossvogi.

┴ ■essi stˇra rannsˇkn sÚr einhvern a­draganda, til a­ mynda fyrri rannsˇknir ß ■essu vi­fangsefni?

Grunnur a­ n˙verandi rannsˇkn var lag­ur fyrir 3 ßrum sÝ­an af teyminu sem stendur a­ baki Expeda ehf. Ůa­ kerfi sem n˙ ver­ur sÚrstaklega nota­ og rannsaka­ Ý gegnum Expeda ehf. (GigtRß­ur) hefur teki­ 10 ßr Ý ■rˇun. Byggir ß samstarfi vi­ fj÷lmarga innlenda og erlenda a­ila, sÚrstaklega Bjarna V. Halldˇrssyni vi­ Hßskˇlann Ý ReykjavÝk. Einnig hafa margir rannsˇknarnemar komi­ ■ar vi­ s÷gu, ■ß sÚrstaklega ■au Dagr˙n Jˇnasdˇttir, Stefßn Gu­mundsson, Einar A. Helgason og Gu­nř Anna ┴rnadˇttir.

Hva­ ߊtli­ ■i­ a­ ■a­ taki m÷rg ßr a­ fß ni­urst÷­ur ˙r rannsˇkninni?

Rannsˇknin hefst um lei­ og ÷ll tilskilin leyfi liggja fyrir frß VÝsindasi­anefnd og Persˇnuvernd. Vi­ gerum rß­ fyrir a­ rannsˇknin muni taka um 18 mßnu­i og fyrstu ni­urst÷­ur liggi fyrir innan tveggja ßra.

Hver er algengasti gigtsj˙kdˇmurinn me­al ═slendinga og er gigt Šttgeng?

Gigtsj˙kdˇmar er samheiti yfir grÝ­arlega marga mismunandi sj˙kdˇma sem herja a­allega ß sto­kerfi lÝkamans hjß fˇlki ß ÷llum aldri, en geta einnig valdi­ ska­a Ý ÷­rum lÝffŠrum. Ůar sem me­fer­ er yfirleitt ßrangursrÝkari eftir ■vÝ sem sj˙kdˇmurinn greinist fyrr er mikilvŠgt a­ sem minnstur tÝmi lÝ­i frß ■vÝ a­ einkennin gera fyrst vart vi­ sig og markviss me­fer­ hefst. Algengustu gigtarsj˙kdˇmarnir eru slitgigt, v÷­va- og vefjagigt, auk iktsřki. Hluti ■essara sj˙kdˇma teljast til sjßlfsofnŠmissj˙kdˇma (iktsřki, rau­ir ˙lfar ofl) og er tali­ a­ a.m.k. 5% ■jˇ­arinnar hafi ■ß. Rannsˇknir okkar og annarra hafa einnig sřnt a­ sterk ŠttlŠgni fylgir ■essum sj˙kdˇmum. En einnig geta ■eir komi­ Ý kj÷lfar annarra veikinda eins og sřkinga.

Er fřsilegt a­ rannsaka li­agigt me­al ═slendinga og eru gigtsj˙kdˇmar almennt algengir hÚrlendis?

Okkur hefur gengi­ mj÷g vel a­ stunda rannsˇknir hÚr ß ═slandi, ef horft er framhjß ■vÝ takmarka­a fjßrmagni sem veitt er. Ůßtttaka fˇlks er ßvallt mj÷g gˇ­ og lÝti­ um brottf÷ll. Vi­ h÷fum vel mennta­ fˇlk sem er tilb˙i­ a­ leggja hart a­ sÚr til a­ nß gˇ­um ßrangri vi­ mj÷g erfi­ ytri skilyr­i. ŮvÝ mi­ur vir­ast ni­urst÷­ur rannsˇkna benda til ■ess a­ algengi gigtar- og sjßlfsofnŠmissj˙kdˇma sÚ sambŠrileg vi­ nßgranna■jˇ­ir okkar, ■rßtt fyrir okkar gˇ­a vatn og hreina andr˙msloft.

Hefur veri­ sřnt fram ß a­ eitthva­ Ý matarŠ­inu geti auki­ hŠttuna ß gigt af einhverju tagi?

١ svo a­ matarŠ­i og venjur okkar hafa veruleg ßhrif ß suma hjarta- og Š­asj˙kdˇma auk efnaskiptasj˙kdˇma eins og sykursřki. Ůß hefur almennt ekki tekist a­ sřna fram ß ■a­ me­ gigtarsj˙kdˇmana, ef kristallagigtin er frßtalin. ١ er ljˇst a­ heilbrig­ur lÝfsstÝll, gˇ­ur svefn og regluleg hreyfing eykur verulega ß bata ■eirra sem ■jßst af slÝkum sj˙kdˇmum. Einnig getur auki­ ßlag, lÝkamlegt og andlegt veri­ verulega slŠmt fyrir gigtarsj˙kdˇma og jafnvel komi­ af sta­ gigtarkasti, hvort sem um slitgigt e­a a­ra gigtar- og sjßlfsofnŠmissj˙kdˇma er a­ rŠ­a.

Er tali­ a­ mikil hreyfing og Ý■rˇttai­kun geti leitt til aukinnar ßhŠttu ß a­ fß gigt?

Ni­urst÷­ur benda almennt til a­ hˇfleg Ý■rˇttai­kun sÚ af hinu gˇ­a ■egar kemur a­ lÝ­an og bata einstaklinga sem ■jßst af gigtarsj˙kdˇm. Hins vegar vir­ist ■a­ einnig vera ljˇst a­ stÝfar Šfingar og langtÝma ■ßtttaka Ý keppnisÝ■rˇttum henti ekki einstaklingum me­ langvinna gigtarsj˙kdˇma.

Eitthva­ sem ■˙ vilt bŠta vi­ Ý lokin?

Eitt af megin markmi­um me­ ■eim v÷rum sem Expeda er n˙ me­ Ý s÷lu og ■rˇun er a­ auka m÷guleika einstaklinga til sjßlfsßkv÷r­unar ■egar kemur a­ ■eirra eigin heilsu. Ůar sem allar lÝkur eru ß grÝ­arlegum skorti ß sÚrfrŠ­ilŠknum um heim allan ß nŠstu ßrum vegna fˇlksfj÷lgunar og hŠkkandi me­alaldurs er mikilvŠgt a­ ■rˇa nřjar lei­ir til a­ grei­a g÷tur almennings a­ betri lÝfsgŠ­um me­ bŠttri heilsu. N˙ ■egar erum vi­ me­ v÷ru sem uppfyllir ■etta sem er BeinRß­ur, en ■a­ er sto­tŠki til lŠkninga sem au­veldar greiningu og me­fer­ ß bein■ynningu. Ůa­ tŠki sem n˙ er veri­ a­ nota Ý ■essari rannsˇkn, GigtRß­ur, kemur Ý beinu framhaldi af ■eirri vinnu. Er ■a­ von okkar a­ fleiri sambŠrileg tŠki fyrir a­ra sj˙kdˇma fylgi Ý kj÷lfari­.


Athugasemdir

SvŠ­i

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg ß Facebook
  • RSS af heilsutorg
  • Mobile ˙tgßfa af heilsutorg.com
  • VeftrÚ