F═KN - Flott grein frß ═slenskri Erf­agreiningu

Sumir lÝta ß ˇhˇflega notkun ßfengis og annarra vÝmuefna sem ˇsi­ e­a ßvana, sem hŠglega megi venja sig af me­ ■vÝ a­ beita viljastyrk. Almennara er samt ■a­ vi­horf a­ fÝkn sÚ alvarlegur heilasj˙kdˇmur af lÝffrŠ­ilegum toga.

Endurtekin notkun vÝmuefna veldur breytingum ß byggingu og starfsemi heilans sem leitt geta til sj˙klegrar fÝknar.

Sj˙kdˇmurinn ß sÚr ■annig mislangan ■rˇunarferil ■ar sem umhverfis- og erf­a■Šttir verka saman og lei­a til ■ess a­ sj˙klingurinn missir stjˇrn og getur a­ endingu ekki haft hemil ß neyslu sinni ■rßtt fyrir endurteknar tilraunir og mikinn vilja til ■ess a­ hŠtta. ١ erf­a■Šttir hafi ßhrif ß lÝkurnar ß ■vÝ a­ einstaklingur ■rˇi me­ sÚr fÝkn, er mikilvŠgt a­ halda ■vÝ til haga a­ fÝknsj˙kdˇmur Ý senn einkennist og orsakast af notkun vÝmuefna.

S┴┴ hefur frß ßrinu 1977 byggt upp alhli­a me­fer­ar■jˇnustu fyrir ßfengis- og vÝmuefnasj˙klinga og a­standendur ■eirra (www.saa.is).

Algengi, einkenni, og aflei­ingar fÝknar

FÝkn Ý ßfengi og tˇbak er algengust, enda um l÷gleg efni a­ rŠ­a og hefur rÝki­ einkaleyfi ß s÷lu ■eirra. M÷rg ÷nnur fÝkniefni eru ■ekkt, sum ˇl÷gleg fÝkniefni ekki Štlu­ til lŠkninga en ÷nnur eru notu­ vi­ lŠkningar ß řmsum kvillum s.s. ADHD, verkjum, e­a ge­r÷skunum. AmfetamÝn, kˇkaÝn, kannabisefni, rˇandi efni, og ˇpÝumskyld efni s.s. morfÝn og herˇÝn, eru allt efni sem fj÷ldi manna hefur ßnetjast ß ═slandi og ßrlega eru um 1,500 manns lag­ir inn til me­fer­ar vi­ vÝmuefnafÝkn ß sj˙krah˙sinu Vogi. ┴ ═slandi eru n˙ 22% lÝkur fyrir karla og 10 % lÝkur fyrir konur a­ ver­a vÝmuefnafÝklar einhvern tÝma ß Švinni og Ý 80 % tilvika er vÝmuefnar÷skunin fyrst og fremst ßfengissřki.

Fylgni er ß milli fÝknar og řmissa annarra sj˙kdˇma. FÝkn er algengari me­al ■eirra sem kljßst einnig vi­ a­rar ge­raskanir, og ß ■a­ bŠ­i vi­ ge­rofssj˙kdˇma sem og ■unglyndi og kvÝ­araskanir. Deilt er um ßstŠ­urnar fyrir ■essu, en aukin tÝ­ni fÝknar er sumpart vegna aukinnar notkunar Ý ■vÝ augnami­i a­ slß ß ßkve­in einkenni ge­raskana, en einnig mß lei­a lÝkur a­ ■vÝ a­ mikil notkun vÝmuefna lei­i beinlÝnis til aukinnar ßhŠttu ß ÷­rum ge­r÷skunum. ┴fengi hefur til dŠmis kvÝ­astillandi ßhrif Ý litlu magni, en ßhrifin sn˙ast upp Ý andhverfu sÝna ■egar kemur a­ eftirk÷stum ßfengisneyslu og langvarandi misnotkun ßfengis eykur ßn efa ■unglyndi og kvÝ­a. Undanfari­ hefur nokku­ veri­ fjalla­ um kannabisneyslu ungmenna og aukna ßhŠttu ß ge­rofi. Sambandi­ ß milli fÝknar og ge­raskana er ■annig flˇki­ samspil řmissa ■ßtta, og skřringin ß ■essari fylgni er ßn efa einnig a­ hluta til s˙ a­ ßkve­nir erf­a■Šttir kunna a­ auka ßhŠttuna ß bŠ­i fÝkn og ge­r÷skunum.

FÝknsj˙kdˇmar hafa mj÷g alvarlegar aflei­ingar, ska­a bŠ­i ■ann sem fÝkninni er haldinn, fj÷lskylduna og samfÚlagi­ allt. Reykingar eru taldar valda u.■.b. einu af hverjum fimm ˇtÝmabŠrum dau­sf÷llum, og ver­i ekki breytingar ß reykingavenjum Ý heiminum er ߊtla­ a­ yfir einn milljar­ur manna ver­i reykingum a­ brß­ ß 21 ÷ldinni. Mikil neysla ßfengis og vÝmuefna eykur ßhŠttu ß řmsum sj˙kdˇmum, veldur ˇhamingju, truflar nßm og veldur vinnutapi, og tengist mj÷g ofbeldi, slysum og řmsum afbrotum. Kostna­ur samfÚlaga Ý Evrˇpu og BandarÝkjunum vegna efnahagslegra aflei­inga neyslu ß ßfengi og ÷­rum vÝmuefnum er grÝ­arlegur, og er hann talinn nema a.m.k. 500 millj÷r­um evra ß ßri.

Rannsˇknir ═slenskrar erf­agreiningar

═ samstarfi vi­ S┴┴, ge­lŠkna og sßlfrŠ­inga innan heilbrig­iskerfisins, undir forystu ١rarins Tyrfingssonar, Valger­ar R˙narsdˇttur, og H÷gna Ëskarssonar hefur ═slensk erf­agreining (═E) lagt stund ß rannsˇknir ß fÝkn undanfarinn ßratug me­ ßherslu bŠ­i ß erf­afrŠ­i nikˇtÝnfÝknar sem og fÝknar Ý ßfengi og ÷nnur vÝmuefni. Ůßtttakendur Ý ■essum rannsˇknum skipta tugum ■˙sunda, en bŠ­i er um a­ rŠ­a einstaklinga sem hloti­ hafa me­fer­ vi­ vÝmuefnafÝkn ß sj˙krah˙sinu Vogi, og ■ßtttakendur Ý řmsum verkefnum ═E sem svara­ hafa spurningalistum um reykingar og nikotÝnfÝkn e­a notkun ßfengis og annarra vÝmuefna og hafa ni­urst÷­ur rannsˇknanna birst Ý vÝsindagreinum ß al■jˇ­avettvangi.

VÝmuefnafÝkn

Fj÷lskyldulŠgni vÝmuefnafÝknar var ranns÷ku­ me­ samkeyrslu ß ŠttfrŠ­igrunni ═E og greiningum ˙r sj˙kraskrßm frß sj˙krah˙sinu Vogi og leiddi rannsˇknin Ý ljˇs sterka fj÷lskyldulŠgni (1). Nßnir Šttingjar sj˙klinga ß Vogi eru Ý aukinni ßhŠttu, ■annig a­ afkvŠmi, foreldri og systkini sj˙klinga sem fengi­ hafa me­fer­ vi­ ßfengissřki eru Ý li­lega tv÷faldri hŠttu ß ■vÝ a­ ■rˇa me­ sÚr ßfengisfÝkn, og ßhŠttan er enn hŠrri fyrir ÷nnur vÝmuefni, einkum ÷rvandi efni, en nßnustu Šttingjar sj˙klinga me­ amfetamÝnfÝkn eru Ý sj÷faldri ßhŠttu ß ■vÝ a­ ■rˇa me­ sÚr sj˙kdˇminn. Auk ■ess a­ leita a­ erf­a■ßttum sem tengjast vÝmuefnafÝkn Ý ■ř­inu frß Vogi hefur ═.E. einnig teki­ ■ßtt Ý fj÷l■jˇ­legum rannsˇknum, m.a. rannsˇkn sem fann tengsl erf­a■ßttar vi­ neyslumagn ßfengis (2)

NikotÝnfÝkn og aflei­ingar hennar

Vegna ■ess a­ reykingar auka ßhŠttu ß fj÷lda alvarlegra sj˙kdˇma, s.s. krabbameina, lungna-, hjarta- og Š­asj˙kdˇma, hefur miklum upplřsingum um reykingar veri­ safna­ Ý řmsum rannsˇknum ═E. Auk ■ess a­ samkeyra ■essar upplřsingar vi­ g÷gn um arfger­argreiningu var afla­ upplřsinga um einkenni nikotÝnfÝknar me­ spurningalistum. Fundist hafa margir erf­abreytileikar sem hafa ßhrif ß reykingar og auka ßhŠttu ß nikotÝnfÝkn (3, 4). Breytileiki Ý geni nikotÝnvi­taka ß litningi 15 fannst me­ rannsˇkn ß um 10,000 ═slendingum (3), en hinir breytileikarnir litu ekki dagsins ljˇs fyrr en rannsˇknar■ř­i­ nßlga­ist 100,000 manns Ý fj÷l■jˇ­legri rannsˇkn (4). Ni­urst÷­ur rannsˇkna ═E leiddu einnig Ý ljˇs marktŠk tengsl milli ■essara breytinga og sj˙kdˇma sem stafa af reykingum, s.s. lungnakrabbameins (3, 4). Einstaklingar sem hafa slÝkar breytingar eru lÝklegri til a­ reykja meira en ■eir sem ekki hafa ■Šr og eru ■ar me­ Ý aukinni ßhŠttu ß a­ fß krabbamein Ý lungu (5, 6). ═E hefur einnig fundi­ fleiri breytingar, sem tengjast beinni ßhŠttu ß lungnakrabbameini ßn ■ess a­ tengjast reykingum sÚrstaklega (7, 8).

Tengsl ß milli ˇlÝkra fÝknsj˙kdˇma

Ůegar tala­ er um fÝkn beinist athyglin yfirleitt a­ vÝmuefnafÝkn, en fÝkn mß einnig skilgreina me­ vÝ­ari hŠtti sem ßkve­i­ heg­unarmynstur, ßrßttukennda endurtekningu ß athŠfi sem einstaklingurinn telur sig kn˙inn til ■ess a­ framkvŠma ■rßtt fyrir neikvŠ­ ßhrif ß heilsufar, lÝf hans og st÷rf, og nŠr ■ß hugtaki­ yfir matarfÝkn, spilafÝkn, t÷lvufÝkn, o.s.frv. TvÝburarannsˇknir hafa sřnt fram ß sterkan erf­a■ßtt Ý fÝknsj˙kdˇmum, og ennfremur a­ hlut erf­a mß skipta Ý ■Štti sem hafa ßhrif ß fÝkn almennt og sÚrtŠkari erf­a■Štti sem koma a­ ßhŠttu ß fÝkn Ý ßkve­in efni. Ni­urst÷­ur rannsˇknar ═.E. ß fj÷lskyldulŠgni vÝmuefnafÝknar sty­ja einnig hugmyndina um almenna erf­a■Štti sem auka ßhŠttu ß řmsum tegundum fÝknsj˙kdˇma, ■vÝ Šttingjar sj˙klinga ß Vogi hafa aukna ßhŠttu ß fÝkn Ý ÷nnur efni en ■au sem sj˙klingurinn er til me­fer­ar vegna (1).
Erf­arannsˇknir ß of■yngd manna hafa leitt fram erf­abreytileika sem sřna fylgni vi­ aukna lÝkams■yngd (■.e.a.s. lÝkams■yngdarstu­ul, e: BMI) (9). Athugun ß ■essum breytingum leiddi Ý ljˇs a­ ■Šr voru oftar en ekki sta­settar Ý e­a nŠrri genum sem koma a­ starfsemi heilans (9). Til ■ess a­ kanna hvort ■essir erf­a■Šttir hef­u ßhrif ß fÝkn var fylgni ■eirra k÷nnu­ vi­ reykingar (10) Ý hinum stˇru rannsˇknar■ř­um sem eru grundv÷llur rannsˇknarinnar ß nikˇtÝnfÝkn(3, 4). Ni­ursta­an var s˙ a­ ■essar breytingar hafa t÷luver­ ßhrif ß reykingar, og me­ ■eim hŠtti a­ samrŠmis gŠtir Ý ßhrifum ■eirra, ■.e.a.s. ■eir breytileikar sem auka lÝkur ß reykingum e­a auka magn reykinga tengjast almennt aukinni lÝkams■yngd. ┴t sem lei­ir til offitu vir­ist ■vÝ nßskylt annarri fÝkn (10).

Meira um fÝkn:

Samt÷k ßhugafˇlks um ßfengis- og vÝmuefnavandann (www.saa.is)
National Institute of Drug Abuse (www.drugabuse.gov)

Grein fengin af vef Decode.is og hana mß sko­a H╔R. Miki­ af myndb÷ndum og uppt÷kur frß frŠ­slufundi um fÝkn.

á


Athugasemdir

SvŠ­i

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg ß Facebook
  • RSS af heilsutorg
  • Mobile ˙tgßfa af heilsutorg.com
  • VeftrÚ