Ůarf Úg meira prˇtein?

Prˇteinduft
Prˇteinduft

Ůarf Úg meira prˇtein?

Prˇtein eru orkugefandi nŠringarefni og inniheldur hvert gramm prˇteins 4 hitaeiningar. Prˇtein gegna fj÷l■Šttum hlutverkum Ý lÝkamanum en ■ˇ er ■÷rf okkar fyrir prˇtein tilt÷lulega lÝtil. HŠfilegt er a­ vi­ fßum um 10-20% heildarorku okkar yfir daginn ˙r prˇteinum. Rannsˇknir hafa leitt Ý ljˇs a­ me­al■÷rf manna ß prˇteinum er um 0,8 gr÷mm ß hvert kÝlˇ lÝkams■yngdar, ■annig a­ 80 kg ma­ur ■arf um 64g af prˇteinum ß dag. SamkvŠmt landsk÷nnun ß matarŠ­i ═slendinga sem var ger­ 2010-2011 gefa prˇtein a­ me­altali um 18% af heildarorku dagsins og er prˇteinneysla Ýslenskra karlmanna a­ me­altali 106 gr÷mm ß dag og kvenna 75 gr÷mm ß dag.

PrˇteinŠ­i : Mi­a­ vi­ prˇteinneysluna Šttu allir ═slendingar a­ vera Ý■rˇttamenn! Umfram magn prˇteins breytist Ý fitu.

Ůa­ hefur miki­ prˇteinŠ­i gengi­ yfir ═sland sÝ­ustu ßr ■ar sem Ý■rˇttafˇlk og fˇlk Ý megrun notar prˇteinrÝk fŠ­ubˇtarefni Ý von um a­ auka ■yngdartap e­a til a­ auka og vi­halda v÷­vamassa. Ůessi duft, stykki og drykkir koma oft Ý sta­ venjulegra mßltÝ­a e­a sem millimßl. Ůa­ er vissulega rÚtt a­ Ý■rˇttamenn og a­rir sem stunda erfi­a lÝkams■jßlfun ■urfa meira prˇtein en ■eir sem Šfa minna. Rannsˇknir benda til a­ prˇtein■÷rf vi­ ■ol■jßlfun sÚ 1,2-1,4 gr÷mm fyrir hvert kÝlˇ lÝkams■yngdar og 1,5-1,8 gr÷mm vi­ kraft■jßlfun. Me­alprˇteinneysla ═slendinga er aftur ß mˇti 1,2 g fyrir hvert kÝlˇ lÝkams■yngdar, sem er ■a­ magn sem Ý■rˇttam÷nnum er rß­lagt, og ■vÝ engin ßstŠ­a fyrir Ý■rˇttafˇlk a­ ˇttast prˇteinskort ■ˇtt ■a­ sleppi fŠ­ubˇtarefnum. Vel innan vi­ 5% ═slendinga bor­a minna en 0,8 gr÷mm ß kÝlˇ lÝkams■yngdar, sem er ■a­ magn sem rß­lagt er fyrir almenning. Til a­ byggja upp v÷­vamassa dugir einungis regluleg lÝkamsrŠkt og fj÷lbreytt neysla hinna řmsu nŠringarefna. Ůa­ er ekki hŠgt a­ ney­a lÝkamann til a­ byggja upp meiri v÷­vamassa me­ ■vÝ a­ neyta mikilla prˇteina, ekki frekar en hŠgt er a­ bŠta bensÝni ß fullan tank.

PrˇteingŠ­i

PrˇteingŠ­i fŠ­ubˇtarefna eru ekki meiri en ˙r fŠ­unni, en ■au innihalda venjuleg mjˇlkur- og sojaprˇtein sem hafa veri­ brotin ni­ur Ý stakar amÝnˇsřrur. LÝkaminn rŠ­ur almennt vel vi­ meltingu prˇteina og ■vÝ hafa ■annig prˇtein ekki neina kosti umfram prˇtein beint ˙r matvŠlum og tryggja ■au t.d. hvorki hra­ara nÚ betra frßsog. Einangra­ar amÝnˇsřrur geta hins vegar valdi­ meltingartruflunum, ni­urgangi og magakrampa. PrˇteinfŠ­ubˇtarefni geta einnig veri­ ska­leg heilsunni. Kalk˙tskilna­ur me­ ■vagi eykst og ■a­ getur haft ßhrif ß bein■Úttni. Ef fari­ er Ý stÝfa megrun samhli­a eru ßhrifin ß beinin enn meiri og saman geta ■essir ■Šttir auki­ hŠttuna ß bein■ynningu.

NŠgt prˇtein Ý matnum

A­ sÝ­ustu er vert a­ hafa Ý huga a­ prˇteindrykkir og -stykki innihalda umtalsver­a orku, oft ß bilinu 200-400 kcal og ■vÝ mega fŠstir vi­ ■eim sem vi­bˇt vi­ matinn ■vÝ umfram magn nřtist ekki Ý anna­ en orkufor­a. Ef ■essir drykkir og stykki koma Ý sta­inn fyrir hef­bundinn mat dregur ˙r lÝkunum ß fj÷lbreyttu fŠ­uvali og ßnŠgjunni af ■vÝ a­ setjast ni­ur til a­ njˇta ■essa a­ bor­a hollan og gˇ­an mat.

Prˇtein er mj÷g au­velt a­ fß ˙r matnum en prˇteinrÝk matvŠli eru t.d fiskur og kj÷t, mjˇlk og mjˇlkurmatur řmis konar, egg, hnetur og allar tegundir af baunum. Sem dŠmi um hversu au­velt er a­ nßlgast nŠgilegt prˇteinmagn daglega ■ß innihalda 200 gr÷mm af so­inni řsu 46g af prˇteini, 200 gramma kj˙klingabringa einnig um 46 gr÷mm og ein lÝtil skyrdˇs inniheldur um 20 gr÷mm. Ůa­ Štti ■vÝ a­ vera mj÷g au­velt fyrir 80 kg karlmann a­ uppfylla daglega prˇtein■÷rf sÝna me­ t.d. einni lÝtilli skyrdˇs og einni fisk- e­a kj÷tmßltÝ­!

nŠringarfrŠ­ingur
Grein af www.sibs.is , samstarfsa­ila Heilsutorg.com


Athugasemdir

SvŠ­i

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg ß Facebook
  • RSS af heilsutorg
  • Mobile ˙tgßfa af heilsutorg.com
  • VeftrÚ