Karlar og bein■ynning

Karlar og bein■ynning

Oft er liti­ ß bein■ynningu sem kvennasj˙kdˇm en ■a­ er sÝ­ur en svo rÚtt. Karlar geta einnig fengi­ bein■ynningu ■ˇ sj˙kdˇmurinn herji frekar ß ■ß ß eldri ßrum heldur en konur.

┴ri­ 2004 var hinn al■jˇ­legi beinverndardagur helga­ur sÚrtŠku efni - KARLAR og BEINŮYNNING.á Beinvernd var ■ß, Ý samstarfi vi­ al■jˇ­a beinverndarsamt÷kin IOF, me­ ßtak Ý tilefni dagsins til a­ auka vitund um bein■ynningu me­al karla.

Nřr bŠklingur um karla og bein■ynningu var gefinn ˙t auk frÚttabrÚfs sem helga­ var ■essu mßlefni sÚrstaklega.

Beinvernd bendir k÷rlum ß a­ ■a­ eru margir ■Šttir sem geta haft ßhrif ß beinin s.s. erf­a■Šttir, reykingar, ˇhˇfleg ßfengisneysla, hreyfingarleysi, nŠring sem ekki inniheldur nŠgjanlegt kalk og D-vÝtamÝn, seinka­ur kyn■roski og a­rir sj˙kdˇmar.á Auk ■ess getur notkun ßkve­inna lyfja s.s. sykurstera einnig valdi­ bein■ynningu.á

Hvernig get Úg lßti­ greina mig:

Fyrsta skrefi­ er a­ svara spurningum Ý ßhŠttuprˇfi um bein■ynningu sem er a­ finna ß vef Beinverndar, www.beinvernd.isá■ar getur ■˙ kanna­ hvort ■˙ ert Ý ßhŠttuhˇpi! Ef a­ ■˙ flokkast Ý ßhŠttuhˇpi fyrir bein■ynningu er nŠst ß dagskrß a­ hafa samband vi­ heimilislŠkni og fß tilvÝsun til a­ fara Ý bein■ÚttnimŠlingu ß LandspÝtala. Ni­urst÷­urnar ˙r mŠlingunni gefa til kynna hver ■Úttni beinanna er, hvort h˙n er nŠgjanleg, hvenŠr ■˙ Šttir a­ koma Ý nŠstu mŠlingu og hver nŠstu skref eru ef greining lei­ir bein■ynningu Ý ljˇs.

Bein■ynning ľ hinn ■÷gli faraldur:

HÚr ß landi er tali­ a­ rekja megi um 1000-1200 brot til bein■ynningar ß ßri hverju. Algengustu brotin eru ˙lnli­sbrot, framhandleggsbrot, samfallsbrot Ý hrygg og mja­marbrot, sem eru alvarlegust. (A­alsteinn Gu­mundsson og Anna Bj÷rg Aradˇttir, 2004).

Sj˙kdˇmurinn er stundum nefndur ôhinn ■÷gli faraldurö vegna ■ess a­ einkenni hans koma oft ekki Ý ljˇs fyrr en vi­ beinbrot. BrotatÝ­ni er mismunandi eftir l÷ndum hjß k÷rlum og konum, en ßlagi­ og ■jßningarnar sem brotin valda eru a­ aukast vegna ■ess a­ fˇlk lifir n˙ a­ jafna­i lengur en ß­ur og ■ar af lei­andiáeru fleiri aldra­ir Ý heiminum sem hafa tilhneigingu til a­ brotna (Ego Seeman, 2004). Beinbrot vegna bein■ynningar eru kostna­ars÷m, bŠ­i hva­ var­ar ■jßningu ■eirra sem fyrir ■eim ver­a og vegna me­fer­ar og um÷nnunar.

Greiningar:

Tilt÷lulega au­velt er a­ greina bein■ynningu me­ svok÷llu­um bein■ÚttnimŠlum, sem er gˇ­ur mŠlikvar­i ß brotahŠttu, lÝkt og blˇ­■rřstingur og blˇ­fitur segja fyrir um ßhŠttuna ß kransŠ­astÝflu e­a heilablˇ­falli. Fullkomnir bein■ÚttnimŠlar, svokalla­ir DEXA-mŠlar, eru ß Fjˇr­ungssj˙krah˙sinu ß Akureyri og LandspÝtala Hßskˇlasj˙krah˙si Ý Fossvogi, en hŠgt er a­ fara Ý ôminniö mŠlingu sem gefur vÝsbendingu um beinhaginn, hjß Lyfju, GigtarfÚlagi ═slands, Gigtsj˙kdˇmadeild LHS og hjß Beinvernd.á Auk ■ess hefur Heilbrig­isstofnun Su­urlands ß Selfossi yfir a­ rß­a handarmŠli sem einnig gefur vÝsbendingu um ßstand beinannaá (Bj÷rn Gu­bj÷rnsson, 2002 og 2004). Bein■ynningu er hŠgt a­ me­h÷ndla me­ sÚrtŠkum lyfjum, auk D-vÝtamÝns og kalks. Fj÷lmargar rannsˇknir hafa sřnt a­ lyfjame­fer­ getur vi­haldi­ bein■Úttni og jafnvel auki­ beinmassann (Bj÷rn Gu­bj÷rnsson, 2004).

MikilvŠgi forvarnarstarfs:

LÝfshŠttir og erf­a■Šttir rß­a a­ miklu leyti ■Úttni og styrk beina.á Ůess vegna er mikilvŠgt a­ forvarnarstarf sÚ ÷flugt og nau­synlegt er a­ tryggja forv÷rnina alla Švi.á Ůar skiptir hva­ mestu mßli reglubundin lÝkamleg hreyfing og matarŠ­i sem inniheldur D-vÝtamÝn og kalk.á

Heimildir:

  1. A­alsteinn Gu­mundsson og Anna Bj÷rg Aradˇttir (2004). Mja­marbrot alvarlegust ľ grein frß LandlŠknisembŠttinu, www.beinvernd.is
  2. Bj÷rn Gu­bj÷rnsson (2002). Bein■ÚttnimŠlingar og gildi ■eirra. V÷r­u­ lei­ til betri heilsu-afmŠlisrit BŠklunardeildar FSA (16-18).
  3. Bj÷rn Gu­bj÷rnsson (2004). Me­fer­ar˙rrŠ­i gegn bein■ynningu. FrÚttabrÚf Beinverndar, 1.tbl. 2. ßrg. (4-5).
  4. Seeman, E. 2004. Invest in your bones ľ Osteoporosis in Men-The silent epidemic strikes men too ľ skřrsla gefin ˙t af IOF, al■jˇ­a beinverndarsamt÷kunum Ý tilefni al■jˇ­legs beinverndardags 20. oktˇber 2004.

á


Athugasemdir

SvŠ­i

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg ß Facebook
  • RSS af heilsutorg
  • Mobile ˙tgßfa af heilsutorg.com
  • VeftrÚ