Vxtur og vaxtartruflanir

Hva er elilegur vxtur?Hugtaki elilegur vxtur er mjg teygjanlegt v engin tv brn eru eins.

Vxtur og roski eru hugtk sem gjarnan flttast saman egar veri er a lsa framfrum barns kvenu aldursskeii.

En hva merkja essi hugtk?

    • Vxturer mlikvari str (vaxtatafla: drengir, stlkur) og er hann mldur aukinni lkamsstr. Fyrst og fremst er liti til har barnsins, yngdar og hfuummls ess.
    • roskier mlikvari getu og lsir hreyfi-, athafna- og talgetu barns undir 2ja ra aldri. Eftir 2ja ra aldurinn er einnig liti til vitsmunagetu barnsins egar roski er mldur og sar til kynroska.

Vxtur barna er mishraur. Til tveggja ra aldurs vaxa brn hratt, en svo hgir vextinum fram a kynroska. essum rum vaxa drengir og stlkur svipuum hraa. Kynroski byrjar venjulega hj stlkum vi 11-12 ra aldur. Hj drengjum brst hann venjulega aeins sar fram ea egar eir eru 14. ri.Hvernig er fylgst me v a vxtur barna s elilegur?Til a fylgjast me v a barn vaxi elilega eru notaar vaxtartflur og vaxtarlnurit, sem sna elilega str barna hverju aldursskeii. Vaxtarlnuriti er byggt vaxtarmlingum brnum ratugi aftur tmann (ekki eru notaar smu tflur fyrir drengi og stlkur).Um 95% barna er af elilegri str. au 5% sem eru minni ea strri eru anna hvort ofan ea nean vi a sem telst elilegt.Me v a mla yngd, lengd og hfuumml og setja inn vaxtarlnurit fr fingu m fylgjast me v hvort barni stkkar og roskast elilega.

  • a skiptir ekki hfumli a barn fylgi mealkrvunni heldur a a fylgi sinni vaxtarlnu v erfaeiginleikar barna valda v a au eru misstr a upplagi. Brn sem eiga hvaxna foreldra geta veri fullkomlega elileg au liggi fyrir ofan mealtali og hi sama m segja um au sem eiga lgvaxna foreldra. Bestu upplsingarnar fst me endurteknum mlingum vexti barnsins annig a eigin samanburur fist. Eigin vaxtarlna er miklu ingarmeiri en samanburur vi ara.

    Nokkrar umalfingursreglur

    yngd:

  • elilegt telst a nftt barn tapi allt a 10% af fingaryngd fyrstu dagana eftir fingu
  • skileg yngdaraukning fr annarri viku fr fingu til 3ja mnaa aldurs er 150 200 gr viku.
  • elilegt er a barn tvfaldi fingaryngd sna fyrstu 5 6 mnuunum.
  • elilegt telst a eins rs barn hafi refalda fingaryngd sna.
  • H:

  • h barna yngri en 2ja ra er mld liggjandi. Eftir ann aldur eru au ltin standa vi harmlingu
  • aldursbilinu 3ja 12 mnaa lengjast brn a mealtali um einn og hlfan sentmeter mnui
  • rsgamalt barn hefur a mealtali n fingarlengd margfalda me einum og hlfum
  • fjgurra ra gamalt hefur mealbarni tvfalda fingarlengd sna.
  • Heilbrig brn geta sveiflast tluvert yngd. Mrg ungabrn yngjast miki fyrstu sex mnuina. San hgir yfirleitt yndaraukningunni egar barni er 1018 mnaa og fylgir a nrri yngdarlnu.
  • Brn smvaxinna foreldra fylgja oft sama vaxtarhraa og brn hvaxinna foreldra fyrsta ri. Eftir a hgir vexti eirra og au fylgja nrri vaxtarlnu.

Ekki er algengt a heilbrig brn tapi yngd veikindum. egar au vera aftur hraust yngjast au hins vegar hratt aftur ar til fyrri yngdarlnu er n. Nburar sem vaxi hafa of lti murkvii vaxa hlutfallslega meira en nnur brn fyrst eftir finguna ar til au hafa n sinni elilegu vaxtarkrvu.

Fyrirburar fylgja oft raunaldri snum en rtt er a mia vi ann dag sem au hefu me rttu tt a fast. ess vegna er rtt a draga r vikur sem vantai upp megnguna fr egar lagt er mat vaxtarhraa fyrirbura. Slka leirttingu arf yfirleitt a gera ar til barni hefur n tveggja ra aldri.

Lkamlegur roski og kynroski er a hluta til arfbundinn. v er mynstur foreldra og barna eirra oft svipa. Hafi tablingar mur stlku byrja snemma er ekki lklegt a r geri a einnig hj dtturinni. Eins er lklegt a kynroski sonar s lkur v sem hann var hj fur hans. v fyrr sem kynroska er n v fyrr httir lengdarvxturinn. v er ekki algengt a au brn sem taka fyrr t kynroska su str mia vi jafnaldra sna en egar fullorinsrin kemur eru au etv. lgri.

  • Hvernig uppgtvast vaxtartruflanir?Vaxtartruflanir lsa sr v a brn vaxa ekki ann htt sem brnum er elilegt. au vkja skyndilega tluvert fr eirri vaxtarlnu sem au hafa fylgt. egar svo ber vi er rtt a leita ra hj heimilislkninum.
  • Hvers vegna vera brn fyrir vaxtartruflunum?Vxtur barns kvarast af msum ttum sem eru blanda erfa og umhverfishrifa. Me umhverfishrifum er einkum tt vi matari og hreyfingu, langvarandi sjkdma og msa efnaskiptasjkdma sem geta haft hrif vaxtarhraann.sj kafla um skort vaxtarhormni
  • Hvernig greinir lknirinn vaxtartruflanir?Allir geta mlt og vigta brn sn. Mlingar sem gerar eru heimahsum geta reynst nkvmar, auk ess sem fagflk arf til a tlka vaxtalnurit. v er mikilvgt a fagflk, lknar og hjkrunarfringar fylgist reglubundi me vexti og roska allra barna. slandi er etta gert me reglubundnu ungbarnaeftirliti sem fer fram heilsugslustvum og lknisskounum sem fara fram grunnsklunum.Ef foreldrar hafa hyggjur af vexti barnsins er eim rlagt a leita til lknis ea hjkrunarfrings.Lknirinn mlir og vigtar barni og dregur upp vaxtalnurit. Til a tlka niursturnar arf a f upplsingar um h og yngd foreldra sem ungabarna, unglingsrum og sem fullorinna einstaklinga. Jafnframt arf a kanna hvenr kynroski byrjai hj foreldrum. Lknirinn spyr einnig foreldrana um matari barnsins, matarlyst og matarvenjur, hgamynstur, hreyfingu og hvort flagsleg vandaml geti veri til staar. Rannsaka arf barni me tilliti til sjkdma og hvort um brann kynroska geti veri a ra.

    Me v a taka rntgenmynd af vinstri hnd og lnli er hgt a kvara beinaldur. Ef beinaldur er undan ea eftir raunaldri barnsins getur a bent til a um vaxtartruflanir s a ra. Ef niurstur rannskna leia grun a v a sjkdmur s undirliggjandi er barninu vsa til barnalknis til frekara mats og meferar ef rf er .

  • Hvernig eru vaxtartruflanir mehndlaar?Mefer fer eftir v hvernig vaxtartruflanir er um a ra og hver orsk eirra er.

Af vef doktor.is


Athugasemdir

Svi

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg  Facebook
  • RSS af heilsutorg
  • Mobile tgfa af heilsutorg.com
  • Veftr