H÷ldum ■eim gˇ­a ßrangri sem nß­st hefur Ý matarŠ­i ■jˇ­arinnar

Neysluvenjur hafa ■okast Ý hollustußtt
Neysluvenjur hafa ■okast Ý hollustußtt

Ůann 23. jan˙ar sl. birtist grein Ý Morgunbla­inu um matarŠ­i og kransŠ­asj˙kdˇma ß ═slandi eftir Gunnar Sigur­sson, lŠkni, og Laufeyju SteingrÝmsdˇttur, prˇfessor.

═ greininni rekja ■au ■ann gˇ­a ßrangur sem nß­st hefur Ý barßttunni vi­ kransŠ­asj˙kdˇma hÚr ß landi ß ßrunum 1981ľ2006, en ß ■essu tÝmabili fŠkka­i ˇtÝmabŠrum dau­sf÷llum af v÷ldum kransŠ­asj˙kdˇma me­al ═slendinga um 80%. ═ greininni kemur fram a­ sterkasti ■ßtturinn Ý ■essari fŠkkun dau­sfalla af v÷ldum kransŠ­asj˙kdˇma hafi veri­ s˙ lŠkkun sem var­ ß me­algildi kˇlesterˇls Ý blˇ­i landsmanna ß ■essu tÝmabili en h˙n skřrir nßlŠgt ■ri­jungi fŠkkunarinnar.

┴ ■essum ßrum ■oku­ust neysluvenjur almennings Ý hollustußtt en minna var bor­a­ af fullfeitum mjˇlkurv÷rum, smj÷ri og smj÷rlÝki um lei­ og notkun ß jurtaolÝum vi­ matarger­ jˇkst sem og neysla ß grŠnmeti og ßv÷xtum. Ůetta var­ til ■ess a­ neysla ß metta­ri fitu minnka­i frß ßrinu 1990 ˙r r˙mum 20% af orkunni Ý 14,5% a­ me­altali. Neysla ß transfitusřrum minnka­i einnig um meira en helming, e­a ˙r 2% orkunnar Ý 0,8%. Vert er a­ vekja athygli ß ■essum gˇ­a ßrangri ■ar sem n˙ berast frÚttir af mikilli aukningu ß smj÷rframlei­slu sem m÷gulega tengist vinsŠldum lßgkolvetna matarŠ­is. Ëttast menn a­ ■etta afturhvarf Ý fiturÝkar matv÷rur geti sn˙i­ vi­ ■eirri jßkvŠ­u ■rˇun sem or­i­ hefur Ý barßttunni vi­ kransŠ­asj˙kdˇma ß sÝ­ustu ßratugum og er ■a­ ekki a­ ßstŠ­ulausu.

JßkvŠ­ ■rˇun Finna hefur sn˙ist til verri vegar

Reynsla annarra ■jˇ­a sřnir a­ sß mikli ßrangur sem nß­st hefur vi­ a­ draga ˙r ßhŠttu■ßttum hjarta- og Š­asj˙kdˇma er hvorki sjßlfgefinn nÚ ˇbrig­ull. Finnar nß­u, eins og vi­, gˇ­um ßrangri Ý barßttunni vi­ hjarta- og Š­asj˙kdˇma ß ß­urefndu tÝmabili. Svipu­ ■rˇun var­ Ý fituneyslu ■ar Ý landi, en ß milli ßranna 1982 og 2007 lŠkka­i hlutfall metta­rar fitu af orkuinnt÷ku ˙r 20% Ý 13% og kˇlesterˇlgildi Ý blˇ­i lŠkka­i. Hin jßkvŠ­a ■rˇun Ý matarŠ­i Finna sÝ­ustu ßratugi vir­ist hins vegar hafa sn˙ist til verri vegar hva­ var­ar neyslu ß fitu og salti og sřna ni­urst÷­ur rannsˇkna a­ kˇlesterˇlgildi Ý blˇ­i ■eirra hafa hŠkka­ frß ßrinu 2007 til 2012.

Finnar telja a­ ■essa hŠkkun ß kˇlesterˇlgildum megi rekja til aukinnar neyslu ß metta­ri fitu. Ni­urst÷­ur FINDIET rannsˇknarinnar frß ßrinu 2012, sem er hluti af FINRISK rannsˇkninni, sřndi a­ fleiri nota n˙ smj÷r ß brau­i­ og vi­ eldamennsku en ßri­ 2007 og hlutfall orku ˙r metta­ri fitu jˇkst ˙r 13% Ý 14% ß ßrunum 2007ľ2012. Finnar ˇttast a­ vari ■essi breyting ß matarŠ­i ■jˇ­arinnar sÚ hŠtt vi­ ■vÝ a­ tilfellum hjartasj˙kdˇma og heilblˇ­falls fari aftur a­ fj÷lga eftir ßratuga fŠkkun.

┴hersla ß heilbrig­a lifna­arhŠtti

Rannsˇknir ß ■yngdartapi eiga ■a­ flestar sammerkt a­ sřna ßrangur til skemmri tÝma en flestum reynist erfitt a­ vi­halda ■yngdartapi til lengri tÝma e­a nokkurra ßra. Lßgkolvetna matarŠ­i, sem hefur reyndar ekki veri­ vel skilgreint og getur innihaldi­ allt frß mj÷g litlu magni af kolvetnum og yfir Ý nokkurt magn kolvetna ß dag, hefur veri­ hampa­ a­ undanf÷rnu sem gˇ­ri lei­ til a­ lÚttast. SamkvŠmt nřlegri sŠnskri skřrslu, sem bygg­ var ß kerfisbundnu yfirliti, vir­ist slÝkt matarŠ­i virka betur til skemmri tÝma liti­ sem lei­ til ■yngdartaps, bori­ saman vi­ lßgfitumatarŠ­i. Hins vegar vir­ist til lengri tÝma liti­ jafn erfitt a­ halda sig vi­ slÝkt matarŠ­i eins og a­ra k˙ra og eftir eitt ßr er ekki hŠgt a­ sjß neinn mun ß ■yngdartapi ■egar mismunandi matarŠ­i er sko­a­. Af ■essum s÷kum ver­ur a­ teljast heillavŠnlegra fyrir almenning a­ leggja ßherslu ß heilbrig­a lifna­arhŠtti almennt svo sem hollt matarŠ­i, daglega hreyfingu, gˇ­ar svefnvenjur og a­ takmarka streitu frekar en a­ einblÝna ß ■yngdartap.

JßkvŠtt a­ draga ˙r neyslu sykra­ra drykkja, sŠlgŠtis og bakkelsis
Ůa­ er jßkvŠtt a­ draga ˙r neyslu ß sŠtum drykkjum, sŠlgŠti, k÷kum og kexi. Hins vegar er ekki Šskilegt a­ snei­a hjß hollum mat eins og heilkornav÷rum, grŠnmeti og ßv÷xtum enda er nŠr ˇm÷gulegt a­ uppfylla rß­leggingar um trefjar (a.m.k. 25ľ35 gr÷mm ß dag) ß slÝku matarŠ­i svo fßtt eitt sÚ nefnt. Ef ■a­ er vilji fˇlks a­ auka hlut fitu Ý fŠ­unni er mikilvŠgt a­ huga a­ gŠ­um fitunnar og velja frekar ˇmetta­a fitu (t.d. Ý jurtaolÝum, hnetum, lßrperum, feitum fiski og lřsi) Ý sta­ metta­rar fitu (t.d. Ý kexi, k÷kum, sŠlgŠti, feitum mjˇlkurv÷rum, feitu kj÷ti og kj÷tv÷rum, smj÷ri og smj÷rlÝki).

═ nřjum norrŠnum nŠringarrß­leggingum, NNR 2012, er mŠlt me­ matarŠ­i sem einkennist af mat ˙r jurtarÝkinu, sem er trefjarÝkur frß nßtt˙runnar hendi (t.d. d÷kkgrŠnt bla­grŠnmeti, kßl, lauk, baunir og ertur, rˇtargrŠnmeti, ßvexti og ber, hnetur og heilkornav÷rur) ßsamt fiski og fituminni mjˇlkurv÷rum. Ůß er mŠlt me­ ■vÝ a­ nota jurtaolÝur og takmarka saltneyslu. Me­ ■essu matarŠ­i er talin minni hŠtta ß flestum fŠ­utengdum, langvinnum sj˙kdˇmum.

MatarŠ­i skiptir verulegu mßli Ý barßttunni vi­ langvinna sj˙kdˇma, ■ar ß me­al kransŠ­asj˙kdˇma. HÚr er ■vÝ teki­ undir lokaor­ ■eirra Gunnars Sigur­ssonar og Laufeyjar SteingrÝmsdˇttur um a­ vert sÚ a­ staldra vi­ og Ýhuga hva­ Ýslensk reynsla sÝ­ustu ßratuga hefur kennt okkur og reyna a­ koma sameiginlega Ý veg fyrir afturhvarf til ˇhollara matarŠ­is.

HˇlmfrÝ­ur Ůorgeirsdˇttir og Elva GÝsladˇttir

verkefnisstjˇrar nŠringar hjß EmbŠtti landlŠknis

═tarefni:

Grein Gunnars Sigur­ssonar og Laufeyjar SteingrÝmsdˇttur Ý Morgunbla­inu 23. jan˙ar 2014

FrÚttatilkynning frß National Institute for Health and Welfare Ý Finnlandi

Analysing the Large Decline in Coronary Heart Disease Mortality in the Icelandic Population Aged 25-74 between the Years 1981 and 2006

Kaflar ˙r NNR2012

Skřrsla Statens beredning f÷r medicinsk utvńrdering (SBU) Ý SvÝ■jˇ­ um matarŠ­i og offitu

á


Athugasemdir

SvŠ­i

  • Um Heilsutorg
  • Twitter
  • Heilsutorg ß Facebook
  • RSS af heilsutorg
  • Mobile ˙tgßfa af heilsutorg.com
  • VeftrÚ